Biologi

Forskellen mellem Eksokrine -og Endokrine kirtler?

31. maj 2017 af alex7485 - Niveau: C-niveau

Hej, søger en forklaring på forskellen mellem Eksokrine -og Endokrine kirtler, gerne en mere simpel en, den skal bruges i sammenhæng med et spørgsmål der lyder på: Hvad er en kirtel? 

Tak på forhånd!


Brugbart svar (0)

Svar #1
31. maj 2017 af Soeffi

#0. En eksokrin kirtel er en kirtel, som afgiver sit sekret på hud eller slimhinde; en endokrin kirtel afgiver hormon til blodet. 

L. Vistrup: eksokrin kirtel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 31. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=69093


Brugbart svar (0)

Svar #2
31. maj 2017 af SuneChr

Et eksempel på en eksokrin kirtel er den store ørespytkirtel, som udmunder udfor en af de bageste kindtænder i overmunden. Kirtlen producerer spyt og enzymer til madens videre kemiske vej gennem fordøjelsessystemet. Det er for øvrigt denne kirtel, der er betændelse i, hvis man er så uheldig at få fåresyge. Det gør av.
En både eksokrin- og endokrin kirtel er f.eks. bugspytkirtlen. Den eksokrine funktion er at producere bugspyt, der indeholder fordøjelsesenzymer. Den endokrine funktion er hormonerne insulin og glukagon, begge livsvigtige i forbrændingen af glukose.


Skriv et svar til: Forskellen mellem Eksokrine -og Endokrine kirtler?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.