Fysik

Hvornår er en fjederkonstant for høj eller for lav??

16. december 2017 af Mm98 - Niveau: B-niveau

Hej! Jeg undrede mig over, om det er rigtigt, at en høj fjederkonstant angiver en
hård og stiv fjeder, mens en blød fjeder har en lav fjederkonstant? 

Hvis ja, hvordan ved man, hvornår en fjderkonstant er for høj eller for lav. 

Vil i mene, at en fjederkonstant på: 

k=5,66 N/m

er lav? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. december 2017 af Sveppalyf

Det svarer vel ca. til at fjederen bliver trykket en lille meter sammen, hvis man sætter et ½ kg lod ovenpå.

Det er jo ikke til at sige om det er meget eller lidt. Det kommer jo an på om fjederen skal bruges i et armbåndsur eller til at affjedre en lastbil.


Svar #2
16. december 2017 af Mm98

Altså det er et forsøg med udæmpede svingninger. 


Svar #3
16. december 2017 af Mm98

hvor en fjeder, og et lod på 100g er benyttet. 


Svar #4
16. december 2017 af Mm98

Ud fra disse informationer, hvad ville du så sige? fordi jeg har læst nogle steder at det er rigtigt, men jeg er bare ikke sikker, og det undre mig virkelig meget.


Brugbart svar (0)

Svar #5
16. december 2017 af Sveppalyf

Hvis man hænger et 100g lod i en fjeder med k = 5,66N/m, så bliver fjederen strukket 17 cm ud. Det synes jeg da lyder meget fornuftigt hvis det er sådan et forsøg hvor man sætter loddet til at gynge op og ned i fjederen.


Svar #6
16. december 2017 af Mm98

Må jeg spørger, hvordan du ved at fjederen bliver strukket 17cm?

ydermere vil jeg rigtig gerne have et svarmpå, hvornår en fjederkonstant er for høj, eller for lav. :)

Jeg tænker fjederkonstanten på 5,66 N/m, er lavt, og derfor har fjederen ikke været hård, men derimod blød. 


Brugbart svar (0)

Svar #7
17. december 2017 af DinMakker

Tyngdekraften kan skrives som 9,82 N/kg

Hvis du har et lod på 100 g påvirkes det altså med en kraft:

9,82 N/kg * 0,1 kg = 0,982 N.

Din fjederkonstant er 5,66 N/m, derfor findes udstrækningen:

0,982 N / 5,66 N/m = 0,1735 m = 17,35 cm

Hvorvidt den er lav eller høj er din egen vurdering.

Nu er jeg ikke helt sikker på hvad du skulle bruge forsøget til, men 17,35 cm lyder ikke helt galt i byen. 


Svar #8
17. december 2017 af Mm98

#7 Tak for svaret ! :)

Kan du evt. fortælle mig, hvor jeg kan finde formlen, eller bare hvordan formlen ser ud, så jeg kan finde den på internettet? :)


Brugbart svar (0)

Svar #9
18. december 2017 af Sveppalyf

Tyngdekraften på en masse m:

Ftyngde = m*g

Sammenhængen mellem fjederkraften og fjederens forlængelse Δx:

Ffjeder = -k*Δx


Skriv et svar til: Hvornår er en fjederkonstant for høj eller for lav??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.