Kogepunkt igen-

nei, H2O har sterke Hydrogen bindinger mellom molekylene => veldig høy kokepkt: 100 gr C

ethane har lavest kokepkt. pga svakest intermolekylære krefter (-89 gr C).

alkoholer (R-OH) har også høye kokepkt, pga dannelse av H-bindinger.

Svaret er b) og ikke e)

Ved ikke hvorfor jeg har skrevet e) Da vand har kogepunkt på 100. 

#3

Svaret er b) og ikke e)

Ved ikke hvorfor jeg har skrevet e) Da vand har kogepunkt på 100. 

ja, b) er korrekt

Men det er ikke altid molarmasse man kigger på vel?

F.eks. hvis jeg har F2(-188) og HCL(-85), så har HCL højere kogepunkt end F2, selvom molarmassen for F2 er højere end HCL. 

#5

Men det er ikke altid molarmasse man kigger på vel?

F.eks. hvis jeg har F2(-188) og HCL(-85), så har HCL højere kogepunkt end F2, selvom molarmassen for F2 er højere end HCL. 

nei, det er et sammensatt problem, vi ser på molekylmasse på like molekyler som HC-kjeder,

da de intermolekylære kreftene er ganske like

ellers vil polaritet og de ulike typer intermolekylære krefter bestemme koke-og smelte punkter etc

Hvad er like molekyler ? HC kæde?

altså er det lige og ulige ? Jeg forstår det ikke helt, kan du give et eksempel måske?

HC-kjede: hydrokarboner:

metan, etan, propan, butan, pentan,... ....

disse har ganske like intermolekylære krefter.

Men kokepkt (etan) < kokepkt(etanol),

fordi EtOH har andre intermolekylære krefter, som H-bindinger, pga OH^- gruppene

Er der et sted hvor jeg læse om det?

F.eks. forstår jeg ikke hvorfor F2 har lavere kogepunkt end HCL

#9

Er der et sted hvor jeg læse om det?

F.eks. forstår jeg ikke hvorfor F2 har lavere kogepunkt end HCL

https://answers.yahoo.com/question/index?qid=20110106162238AAD6JYp