Måner og faser

Det korte svar er ja. Fordi en måne kredser om en planet som giver en skygge. Men da nogle måners kredsløb er helt anderledes end Månens og fordi de fleste måner er relativt meget mindre end Månen i forhold til deres planet, er det slet ikke faser, der ligner Månens.

Måner, både vores egen og andre planeters, har faser fordi de er kugler hvor den ene halvdel (den der vender mod Solen) er oplyst og den anden halvdel (den der vender væk fra Solen) er mørk. Når månen kredser om planeten vil det være forskelligt om det er den oplyste side, den mørke side eller lidt af hvert der vender mod planeten.

#1

Det korte svar er ja. Fordi en måne kredser om en planet som giver en skygge. Men da nogle måners kredsløb er helt anderledes end Månens og fordi de fleste måner er relativt meget mindre end Månen i forhold til deres planet, er det slet ikke faser, der ligner Månens.

#2

Måner, både vores egen og andre planeters, har faser fordi de er kugler hvor den ene halvdel (den der vender mod Solen) er oplyst og den anden halvdel (den der vender væk fra Solen) er mørk. Når månen kredser om planeten vil det være forskelligt om det er den oplyste side, den mørke side eller lidt af hvert der vender mod planeten.

Okay tak, ved I så også hvorfor man siger at månen når rundt om jorden på en måned, når det jo kun er omkring de 28 dage? Er det bare fordi det er omkring en måned? Eller er der nogen spiecifik grund til det?

Der er 365 dage på et år. Èn månecyklus er ca. 29,5 dage. Hvis man vil inddele året i et helt antal måneder, kommer det ikke til at gå op. 12 måneder er for lidt (12 * 29,5 = 354 dage), og 13 måneder er for meget (13 * 29,5 = 383,5 dage).

Man har så i vores kalender valgt at inddele året i 12 måneder hvor man så har tilføjet lidt ekstra dage i hver måned. De fleste måneder (med undtagelse af februar) er derfor lidt længere end en månecyklus.

I den islamiske kalender bruger man rigtige månemåneder hvor hver måned begynder ved nymåne. Her lader man også året bestå af 12 måneder. Men så har man det problem at deres år bliver for kort ( 12 * 12,5 = 354 dage, dvs. ca. 11 dage for kort). Deres højtider og forskellige måneder rykker sig derfor i forhold til årstiderne fra år til år. Vi er vant til at julen ligger ved midvinter og sommeren ligger i juni-juli-august osv., men muslimerne må finde sig i at deres kalender ikke ligger fast i forhold til årstiderne.

Jøderne bruger også månemåneder. De inddeler også året i 12 månemåneder, men nogle år tilføjer de så en ekstra 13. skudmåned for at få deres højtider til at ligge på nogenlunde de samme årstider hvert år. (Du har måske set i amerikanske film at de har en højtid der hedder Hannukah som ligger nogenlunde samme tid på året som vores jul.)

Når du skriver "omkring de 28 dage", mener du sikkert et siderisk omløb. men det er et synodisk omløb som vi observere på himlen. Se mere:

https://www.studieportalen.dk/forums/thread.aspx?id=1835581

Solens højeste position på døgnet og Månens fase har formentligt været de første tidsparametre, vi brugte. Der går ca. 29.5 døgn fra en fuldmåne til den næste, altså ca. 59 døgn mellem to fuldmåner. Det kan så defineres som 30 + 29 fulde døgn. Denne kalkule var præcis nok til vores oprindelige behov som jæger/samler folk. Man har så på vores breddegrader erfaret, at når der omtrent var gået 12 måner, kom foråret igen. I troperne har det nok været solopgang og så tørken eller regntiden, der bestemmer dyrernes vandringer.