Kemi

Hjælp til nogle spørgsmål angående det periodiske system

19. juni 2018 af 1Help1 - Niveau: B-niveau

Hey folkens,
Jeg sidder med nogle spørgsmål/opgaver, som jeg ikke lige kan finde ud af.
Spørgsmålene skal jeg have gjort klar inden min mundtlig prøve i kemi, så håber der er nogle, der vil hjælpe mig. :)

Her er spørgsmålene/opgaverne:
Forklar hvordan hovedgrupperne i det periodiske system kan reagere med hinanden og brug ædelgasreglen.
De tanker jeg har gjort mig: Så er det vel det med, at der enten bliver afgivet eller optaget elektroner, ik'? Det med ædelgasreglen er jeg helt blank.

Opskriv FeS som en prikformel og forklar hvordan to grundstoffer kan reagere med hinanden. 
De tanker jeg har gjort mig: Jeg har prøvet at lave prikformlen til FeS, men er ikke sikker på, om det er rigtigt (er vedhæftet).

Vis hvilke stoffer, der er metaller og ikke-metaller og forklar, hvordan grundstoffernes elektronegativitet afhænger af deres placering i det periodiske system.
De tanker jeg har gjort mig: Jeg er ikke sikker, men tror, at elektronegativiteten falder skråt nedad (fra højre hjørne til venstre hjørne nederst) i det periodiske system.
Ikke metaller er vel nitrogen, carbon og oxygen og metaller er f.eks. jern og kobber. Men så ved jeg bare ikke, hvad jeg ellers kan skrive her. :( 


Det var så lige de spørgsmål/opgaver, som jeg gik i stå med og har så også skrevet hvilke tanker jeg gjorde mig af. Ja, jeg ved, at det var ret meget tekst, men håber stadig I vil hjælpe, tak. :)

Vedhæftet fil: FeS.PNG

Brugbart svar (1)

Svar #1
23. juni 2018 af Heptan

Forklar hvordan hovedgrupperne i det periodiske system kan reagere med hinanden og brug ædelgasreglen.
De tanker jeg har gjort mig: Så er det vel det med, at der enten bliver afgivet eller optaget elektroner, ik'? Det med ædelgasreglen er jeg helt blank.

Ædelgasreglen siger at atomerne gerne vil have samme antal elektroner som en ædelgas. Ædelgasser har 8 elektroner i yderste skal (eller 2 for Helium). Hver hovedgruppe opfører sig ca. på samme måde, da de har det samme antal elektroner i yderste skal. Fx Hovedgruppe 1 vil gerne afgive 1 elektron, hovedgruppe 2 vil afgive 2 elektroner... men pas på du ikke afgiver for mange elektroner.

Opskriv FeS som en prikformel og forklar hvordan to grundstoffer kan reagere med hinanden. 
De tanker jeg har gjort mig: Jeg har prøvet at lave prikformlen til FeS, men er ikke sikker på, om det er rigtigt (er vedhæftet).

Korrekt

Vis hvilke stoffer, der er metaller og ikke-metaller og forklar, hvordan grundstoffernes elektronegativitet afhænger af deres placering i det periodiske system.
De tanker jeg har gjort mig: Jeg er ikke sikker, men tror, at elektronegativiteten falder skråt nedad (fra højre hjørne til venstre hjørne nederst) i det periodiske system.
Ikke metaller er vel nitrogen, carbon og oxygen og metaller er f.eks. jern og kobber. Men så ved jeg bare ikke, hvad jeg ellers kan skrive her. :( 

Korrekt. Mere specifikt så kan man tegne en "trappe" der adskiller metaller og ikke-metaller (den sorte trappe her: https://www.ptable.com/Images/periodiske%20system.png). Alle stoffer til venstre er metaller (men ikke hydrogen). Der er mange metaller!? Derfor grupperer vi dem i forskellige typer metaller: alkalimetaller, overgangsmetaller, bløde metaller, lanthanoider og actinoider.
Alle dem til højre er ikke-metaller.

Fluor (i gruppe 17) er det mest elektronegative atom, dvs. det vil rigtig gerne modtage elektroner og holde dem tæt til sig. Derfor ser man ofte fluor med en ekstra elektron: F-
Kalium (i gruppe 1) har en lav elektronegativitet, så den vil rigtig gerne afgive en elektron. Derfor ser man ofte kalium som en positiv ion: K+


Svar #2
24. juni 2018 af 1Help1

Mange tak for hjælpen Heptan. :)
Lidt sent svar, men kan altid bruge det til senere opgaver. 


Skriv et svar til: Hjælp til nogle spørgsmål angående det periodiske system

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.