Matematik

Kombinatorik - kugler i en kasse

02. oktober 2018 af jeanluca - Niveau: 7. klasse

Hvis man har en kasse med 2 blå kugler, 2 hvide kugler og 2 grønne kugler. og man kun kan vinde ved at trække to ens farver samtidig og man kun har to træk. 

Er det så korrekt at sandsynligheden så uden tilbagelægning er 5/30 eller 1/6 og med tilbagelægning er 12/36 eller 1/3?


Brugbart svar (1)

Svar #1
02. oktober 2018 af SuneChr

Uden tilbagelægning er der i alt 15 muligheder for at udtrække to kugler.
Kun i tre af disse muligheder kan der udtrækkes to ens farver.
Sandsynligheden for "to ens farver" er derfor 3/15 = 1/5
 


Svar #2
02. oktober 2018 af jeanluca

Hmm

Altså i første træk kan man trække 2xblå, 2xhvid og 2xgrøn. Det vil sige 6 muligheder. I andet træk har man 5 muligheder (uden tilbagelægning). Det får jeg til 30 muligheder i alt?


Brugbart svar (0)

Svar #3
02. oktober 2018 af SuneChr

Vi kan prøve at illustrere to-mængderne:
BB  BH  HH  HG  GG
BH  BH  HG  HG
BH  BG  HG
BG  BG
BG


Svar #4
02. oktober 2018 af jeanluca

Det giver ingen mening for mig, det der :-(

Kan du illustrere ved tælletræ?


Brugbart svar (1)

Svar #5
02. oktober 2018 af guuoo2

Kald boldene for {g1, g2, b1, b2, h1, h2}.

Uden tilbagelægning er der 30 udfald:
     {g1,g2}   {g2,g1}   {b1,g1}   {b2,g1}   {h1,g1}   {h2,g1} 
     {g1,b1}   {g2,b1}   {b1,g2}   {b2,g2}   {h1,g2}   {h2,g2}
     {g1,b2}   {g2,b2}   {b1,b2}   {b2,b1}   {h1,b1}   {h2,b1}
     {g1,h1}   {g2,h1}   {b1,h1}   {b2,h1}   {h1,b2}   {h2,b2}
     {g1,h2}   {g2,h2}   {b1,h2}   {b2,h2}   {h1,h2}   {h2,h1}

De gunstige udfald er der 6 af:
     {g1,g2}   {g2,g1}   {b1,b2}   {b2,b1}   {h1,h2}   {h2,h1} 

Dvs. sandsynligheden er 6/30 = 20%.

Da udfaldene to og to svarer til hinandens ombytning, kan man godt som #3 tænke
på udfaldsmængden som værende halvt så stor. Men generelt skal man være varsom
med at ignorere rækkefølgen.


Svar #6
02. oktober 2018 af jeanluca

#5 ja selvfølgelig 6/30, som giver det samme som 1/5. Begge jeres svar giver mening nu. Takker.


Skriv et svar til: Kombinatorik - kugler i en kasse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.