At rette på sin lærer.

Du skal være meget sikker på at han har sagt noget forkert. Måske har han for eks sagt at kræftcellerne slår sunde celler ihjel. Ellers kan du spørge om du har hørt rigtigt.

Jeg var en gang til en matematikforelæsning på universitet, hvor læreren kom med en fejl. Der blev en vis uro i salen, som han mærkede. Han sagde såge så at han nu vil sige det rigtige og så gentog han fejlen. Hele salen grinede højt. Han grinte med og fortsatte så forlæsningen

Det du skriver, er korrekt. Tror du ikke, din lærer måske har ment netop det modsatte, altså at der i tilfælde af kræft typisk sker for lidt apoptose? 

Hvis ikke, så endelig 'speak up'! Det er vigtigt, at alle ikke lærer noget forkert, og at din lærer ikke forsætter med at lære noget forkert fra sig. Thumbs up for også at tænke over, hvordan du kan gøre det på en ordentlig måde - det skaber et meget bedre læringsmiljø. Derudover er der altid chance for, at vedkommende vrøvler, fordi de er træt. Derudover altid vær høflig i sådanne situationer, fordi der er altid en chance for, at man selv har hørt forkert eller totalt misforstået noget. I det tilfælde er det stadig vigtigt at sige noget, så man finder sin egen fejl.

Når dét er sagt, så må det også forventes at din lærer ikke tager rettelsen personligt, så fremt det ikke er udtrykt i en nedladende tone (især voksne bør kunne tage imod rettelser med ingen problem - desværre er dette ikke altid tilfældet). Bare ræk hånden op og sig: 'Jeg troede egentlig, at det var sådan her....' Jeg tror bare jeg ville have udbrydt 'Vent, hvad? Apoptosis? Jeg troede kræft var ukontrolleret celledeling?'

Jeg stiller det egentlig altid som et spørgsmål, også selvom jeg er 99% sikker på, jeg har ret. 

Men hvis din lærer bliver fornærmet, er det ikke dit problem, at vedkommende ikke er mere moden ;) Desuden er det ret almen viden som en biologilærer 100% burde have styr på, og i det tilfælde vil jeg ikke engang mene, at du kan lyde arrogant og bedrevidende. Faktisk undrer jeg mig lidt over, at ingen andre i din klasse rakte hånden op. Der må da have været nogen, der har rynket på næsen i hvert fald ;o

Ja, det skulle du have gjort. Men spørg nu efter ferien. Og spørg -, i stedet for at påtale udsagnet som en fejl. Det vil selvfølgelig være smart at have kilderne ved hånden.

- Måske sagde din lærer forkert...

- måske misforstod du noget...

- måske testede din lærer Jer, men du skal jo have din usikkerhed afklaret.

Du, vi og os alle sammen kan kun blive klogere ved at stille spørgsmål.

"At begå en fejl én gang er tilgiveligt, - men at begå samme fejl anden gang er utilgiveligt!",
skal en, engang have sagt, måske en kan huske hvem?

Tusind tak for alle de fantastiske svar!

Jeg tror, ikke at det vil give så meget mening at gøre min lærer opmærksom på det efter ferien, da han sikkert har glemt alt om det. Til gengæld har jeg om mitose og basal cellebiologi efter juleferien, hvor vi skal slutte forløbet af med vores egen præsentation, og der kan jeg bl.a. nævne noget om kræftceller. 

Men hvis det skulle ske igen, tror jeg nok, at jeg ville stille det som et spørgsmål, selvom jeg er 100% sikker. 

Jeg tror jeg vil sige noget i denne retning: "Men er det ikke et resultat af at cellerne deler sig for meget? Hvis cellerne dræbte sig selv, hvordan kan der så opstå en tumor/svulst?" eller "Jeg havde ellers troet, at kræft var celler der lavede for meget mitose." osv.

#5 Jeg synes, det rareste er at påtale det overfor læreren, efter han er færdig med oplægget (altså på en slags tomandshånd, fordi han så ikke vil føle, du ydmyger ham). Han kan så selv gå ind og rette fejlen bagefter. Men der er heller ikke noget galt i det andet!

#6

Tak for heads-up:)
Det vil jeg helt klart også selv foretrække!