Kemi

Beregning af deltaC - hjælp ...

24. februar 2019 af sansas - Niveau: Universitet/Videregående

Mit spørgsmål er vedhæftet her samt facit: https://imgur.com/a/ug0znK0 Det drejer sig om sidste spørgsmål: Beregn ΔCp. 

Jeg har løst alle andre spørgsmål, men ΔCp forstår jeg virkelig ikke, hvordan man skal regne på. Hvad er det de helt præcis gør? Jeg håber, at I vil tage et kig på det. 

Tak på forhånd!


Brugbart svar (1)

Svar #1
24. februar 2019 af Sveppalyf

Størrelsen "ΔCp":

Lidt om hvor den kommer fra og hvad den bruges til:

Tilvæksten i enthalpi for en reaktion er

ΔH = ΣνH(produkter) - ΣνH(reaktanter)

(ν er de støkiometriske koefficienter i reaktionsligningen.)

For at udlede et udtryk for hvorledes ΔH ændrer sig hvis reaktionen forløber ved en anden temperatur, differentierer vi ligningen mht. temperaturen (ved fastholdt tryk):

(∂ΔH/∂T)p = ∑ν(∂H/∂T)p(produkter) - ∑ν(∂H/∂T)p(reaktanter)

Da (∂H/∂T)p er definitionen på Cp, har vi

(∂ΔH/∂T)p = ∑νCp(produkter) - ∑νCp(reaktanter)

Højresiden i denne ligning definerer vi som størrelsen ΔCp. Så vi har

(∂ΔH/∂T)p = ΔCp

Ved at integrere får man så en formel til at bestemme ΔH ved forskellige temperaturer:

ΔH(T2) - ΔH(T1) = ∫T1T2 ΔCp dT

...

Det er den næstsidste ligning de benytter i deres svar. De finder et udtryk for ΔH og så differentierer det mht. T.

Ligningen de benytter er 

ΔH = ΔG + T*ΔS

Her bruger de så at

ΔG = -z*F*E

og

ΔS = z*F*(∂E/∂T)p

De kommer så frem til udtrykket

ΔH = z*F(-0,168 - 3,041*10-6 * T2)

som de differentierer

(∂ΔH/∂T)p = ΔCp = z*F(-2*3,041*10-6*T)

og så indsætter T = 298,15K.


Svar #2
28. februar 2019 af sansas

TUSIND TAK! 


Skriv et svar til: Beregning af deltaC - hjælp ...

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.