Kemi

Side 7 - Hvad gør jeg forkert ved mine beregninger?

Svar #121
23. september 2019 af sansas

Jeg tænker hvordan opnår man den graf på den anden side? Mangler du flere informationer til at kunne hjælpe mig, for jeg forstår virkelig ikke, hvordan jeg skal sætte det op. Da jeg sad med det, fik jeg også ovenstående graf.


Svar #122
24. september 2019 af sansas

Jeg har også det her spørgsmål

https://imgur.com/a/1uSLmHa

hvor jeg skal diskutere de her resultater. Men er det p værdien man kigger på, eller F værdien og den kritiske? Hvad kan der siges her?

TAK!!!


Brugbart svar (1)

Svar #123
24. september 2019 af Sveppalyf

I den graf de har lavet, har de vist bare sat fire punkter ind. Så har de forbundet de to øverste punkter med en stiplet linje og skrevet ØKG og forbundet de to nederste og skrevet NKG. Men jeg tror vist ikke du kan gøre sådan. Den øvre og den nedre grænse er jo forskellig ved hvert af målepunkterne. Jeg kan ikke rigtig se at du kan gøre det meget anderledes end den måde du allerede har gjort det på.

ANOVA eller variansanalyse bruges til at sammenligne nogle forskellige grupper af målinger. Det kunne være at du ville undersøge effekten af tre forskellige piller. Du har så et antal forsøgspersoner som du inddeler i tre grupper hvor hver gruppe får én af de tre typer piller. Du måler så en eller anden effekt hos forsøgspersonerne. Der optræder så en varians i den målte effekt. Der vil både være en varians inden for de enkelte grupper (da alle mennesker reagerer forskelligt på et givent medikament), og der vil være en varians imellem de tre grupper. Det interessante i forsøget er så at vurdere om variansen imellem grupperne er så meget større end variansen indenfor de enkelte grupper at vi kan konkludere at der er forskel på grupperne (altså at de tre piller virker forskelligt).

Man benytter størrelsen F som er forholdet mellem spredningen mellem grupperne og spredningen indenfor grupperne. Jo større F-værdi, jo mere tyder det på at der en forskel mellem grupperne.

Du har et forsøg hvor du har sammenlignet nogle forskellige grupper. Jeg ved ikke lige hvad det er forsøget er gået ud på, men de har vel fået noget forskellig medicin, og nu skal vi sammenligne hvordan det har virket?

Du har en nulhypotese der siger at der ikke er forskel mellem grupperne.

Undersøgelsen viser at F-værdien ligger under den kritiske F-værdi. Forskellen i varians mellem grupperne er altså ikke stor nok til at give anledning til at tro at der skulle være en reel forskel på grupperne. Vi beholder altså vores tro på nulhypotesen og konkluderer at der ikke er forskel på den målte størrelse imellem grupperne.

P-værdien:

Generelt i statistikopgaver har man en eller anden undersøgelse som tyder lidt på at der er en effekt af det man har undersøgt. At den målte størrelse afviger fra det forventede. Det store spørgsmål er så altid om denne afvigelse bare kan tilskrives almindelig statistisk "støj" eller om der rent faktisk er noget om snakken. Man har så en teststørrelse (her i opgaven er det F-værdien) som udtrykker hvor meget dataene afviger fra "det forventede". P-værdien udtrykker så sandsynligheden for at få den pågældende teststørrelse (eller noget der afviger endnu mere) hvis det bare skulle skyldes "tilfældig støj".

Her i opgaven har du fået en F-værdi på 0,1810 hvilket svarer til en P-værdi på 0,946. Dette betyder at sandsynligheden for at få en F-værdi på 0,1810 eller højere ved "tilfældig støj" er 94,6%. Der er altså ikke noget som helst usandsynligt ved den F-værdi du har fået, og forsøget giver ikke anledning til at tro at resultaterne skulle skyldes andet end "tilfældig statistisk støj".

Det er først hvis P-værdien er under signifikansniveauet (typisk 1% ved medicinforsøg) at vi vil konkludere at den fundne F-værdi er så høj at den ikke bare kan tilskrives tilfældig støj, og vi vil så bortkaste nulhypotesen.

Den kristiske F-værdi er den F-værdi som svarer til en P-værdi lige præcis på signifikansniveauet.


Svar #124
27. november 2019 af sansas

Hej Sveppalyf...

Jeg sidder med fgl. opgave og jeg har virkelig svært ved at anskue hvordan den skal løses. Det er et kæmpe stort datasæt, men jeg har taget et screenshot af noget af det, opgavebeskrivelsen og hvordan grafen skal se ud i næstsidste billede. På excel for at lave grafen skal jeg have en output range, input range og bin range ... 

http://imgur.com/a/GloASfQ

Håber virkelig på din hjælp. 


Brugbart svar (1)

Svar #125
27. november 2019 af Sveppalyf

Du har et regneark med en række forskellige data for en hel masse partikler. Det vi skal bruge her i opgaven er den kolonne der hedder "Length (μm)". Vi skal så lave en sumkurve over hvordan partiklerne er fordelt mht. denne egenskab.

Man inddeler så partiklerne i forskellige intervaller: [0; 40μm], ]40μm; 50μm], ]50μm; 60μm] osv. og ser hvor mange af partiklerne der ligger i hvert interval.

I praksis laver du en kolonne med intervalslutpunkterne: 40, 50, 60 osv. (op til 220). Du vælger så "histogram" i Dataanalyse. Dit input range er den kolonne der hedder "Length (μm)". Dit bin range er den kolonne med intervalslutpunkterne. Som dit output range vælger du bare en celle et sted hvor der er plads. Sæt flueben i den med "kumulativ frekvens". Du får så et skema hvor du kan se hvordan partiklerne er fordelt på de forskellige intervaller samt den kumulerede frekvens.

Dette tror jeg dog allerede er lavet for dig. Det er de tre kolonner yderst til højre, "Intervaller", "antal partikler" og "% partikler".

Du mangler bare at lave en graf hvor du har kolonnen "Intervaller" på x-aksen og kolonnen "% partikler" op ad y-aksen.


Svar #126
27. november 2019 af sansas

Tusind tak...

Jeg har gjort det på fgl. måde, men hvilke af disse bokse skal vælges her? Jeg fik efterfølgende de forskellige rækker, men hvilke vælges helt præcis, da de gentages som du kan se. 

https://imgur.com/a/8XI1utM


Svar #127
27. november 2019 af sansas

Det som du skriver, at de har lavet for os er blot en del af facit. Jeg er bare lidt forvirret, hvor man kan se de forskellige intervaller og partikler hen? Hvor fremgår de? Udover det hvordan kan jeg lave grafen, så jeg har 3 forskellige parametre som det fremgår af den graf der er vedhæftet? 


Brugbart svar (1)

Svar #128
27. november 2019 af Sveppalyf

Prøv at fjerne fluebenet i "Pareto (sorted histogram)", så forsvinder alt det i kolonne D, E og F. Det er ikke noget du skal bruge til noget.

Kolonne A svarer til det de i facit kalder "Intervaller", kolonne B svarer til "antal partikler" og kolonne C svarer til "% partikler".

Så skal du bare lave en graf med kolonne A på x-aksen og kolonne C på y-aksen.


Svar #129
27. november 2019 af sansas

Sådan. Nu ligner det noget, men stadig ikke som den anden graf her: 

Min er den første*

https://imgur.com/a/7ylJANq


Brugbart svar (0)

Svar #130
27. november 2019 af Sveppalyf

Den nederste har nogle mærkelige intervaller? Første interval er [41,15 ; 52,62]. Andet interval er [52,62 ; 64,09] osv. 


Svar #131
27. november 2019 af sansas

Tja, det må komme fra selve rækken med længderne tænker jeg, men de har stadig skrevet intervallerne som 40, 50 etc. Jeg ved ikke helt hvad der går galt, for jeg gør akkurat det samme, men mine antal partikler og % stemmer ikke overens. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan uploade hele arket til dig, hvis det har relevans

https://imgur.com/a/Hm4aLmQ


Brugbart svar (0)

Svar #132
27. november 2019 af Sveppalyf

Er det ikke bare at tegne grafen for kolonne A og C i denne her:?

https://i.imgur.com/XHGo9qL.png


Svar #133
27. november 2019 af sansas

Det har jeg jo også gjort i https://imgur.com/a/7ylJANq (søjlerne er A vs. B og den røde linje er A vs. C) , men jeg får bare ikke samme værdier som den anden graf, ej heller værdierne for de der tre kolonner ved siden af intervaller (frevenser og procent)... 

SÅ jeg forstår virkelig ikke, hvad der sker :-(


Svar #134
27. november 2019 af sansas

Okay, jeg har faktisk løst problemet med de forskellige værdier ved de tre kolonner, men grafen går stadig ikke helt op med den jeg uploadede helt i starten...


Brugbart svar (1)

Svar #135
28. november 2019 af Sveppalyf

Prøv engang at højreklikke på diagrammet og vælg "Vælg data". Klik så "Redigér" ved det med den vandrette akse og markér den kolonne med intervalendepunkterne (den med 40, 50, 60 osv.). Klik så "Redigér" ved den med Frequency og markér den kolonne med hyppighederne (den med 0, 64, 240 osv.).


Svar #136
30. november 2019 af sansas

Tusind tak!! Jeg tror, jeg har fundet ud af hvor de mærkellige intervaller kommer fra. Det må være min og maks. Så jeg har lavet grafen på baggrund af det, men her får jeg utrolig mange bins frem sammenlignet med den anden graf. Og hvordan formaterer jeg aksen, så der ikke er så mange decimaler, eller i hvert fald få den til at se mere pæn ud som den anden?

https://imgur.com/a/B83eex4


Brugbart svar (1)

Svar #137
30. november 2019 af Sveppalyf

Jeg tror du har glemt at angive dit "bin range". Du skal lave en kolonne med tallene 40, 50, 60 osv. op til 220. Når du laver dit histogram, så skal du markere kolonnen "Length" som dit "input range", og så skal du angive kolonnen med 40, 50, 60 osv. som dit "bin range". Hvis du lader være med at angive et bin range, så inddeler programmet selv inputdataene i de dér mærkelige intervaller.


Svar #138
30. november 2019 af sansas

Mange tak! Jeg har det her spørgsmål også, men jeg forstår ikke, hvor de får værdierne af masserne fra? Det eneste jeg har er arket, men jeg forstår heller ikke, hvordan man på baggrund af de beregninger de har lavet se, om det er det ene eller anden form? 

https://imgur.com/a/TzFxN6d


Brugbart svar (1)

Svar #139
30. november 2019 af Sveppalyf

Du skal vist bare tage værdien øverst i regnearket (dvs. startværdien) og derfra trække værdien nederst i regnearket (dvs. når al vandet er forsvundet), så får du massen af vandet. Værdien nederst i regnearket er massen af stoffet uden vand. Du regner så disse to masser om til mol vha. molvægtene. Nu kan du se hvor mange mol vand der er for hvert mol stof. I eksemplet i facit er der ligeså mange mol vand som der er mol stof, dvs. at der er ét vandmolekyle i hvert molekyle af stoffet. Altså monohydrat.


Svar #140
04. januar 2020 af sansas

Hej Sveppalyf

Kan du se her, hvordan de kommer frem til de forskellige værdier i de forskellige tabeller? Jeg kan ikke helt finde hoved og hale i hele den opgave:-/ 

https://imgur.com/a/m2x59BA

Tusind tak! 


Der er 363 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.