Arters udvikling

jeg kan se fire muligheder

Man ka finde fossile dyrerester(knogler, fjer, æg), som er den eneste mulighed langt tilbage i tiden

Sammenligne de nuværende arter

DNA analyse

proteinanalyser

Som #1 siger er det måske begrænset hvor langt tilbage i tiden man kan gå og så stadig få præcise data man kan bruge.

Men sammenligning af genomer gennem tid. Da genom kortlægning er blevet meget bedre, billigere og nemmere end det var for nogen år siden.
Men det der ville være den største udfordring er helt klart hvordan diverse proteiner, nærmere enzymer har udviklet sig igennem tiden. Da fysiske karakteristike er lidt nemmere at kortlægge da man han har en ide om hvordan dyret så ud, men også hvordan miljøet var den gang. Dog har man set at livsnødvendige DNA sekvenser er meget velbevaret, og ikke har udviklet sig forferdeligt meget igennem tiden. Frem i tiden er også forholdsvis nemt, i hvertfald på mindre organismer som hurtigt kopierer sig, man laver fx meget forskning på banan fluer, da de er hurtige og billige at producere, og så kan man hurtigt se hvordan forskellige fakotorer ville påvirke den, Dog med mennesker ville det være lidt sværere, dels på grund af etiske grunde, men også at der går så langtid før at man kan få et nyt afkom. Så for lige kort at opsumere:
Langt tilbage i tiden = forholdsvis svært
Lidt tilbage i tiden = ummidelbart nemt, med lidt vilje og lyst
Nutid = Meget nemt
Fremtid = Forholdsvis nemt, dog meget begrænset af etik

Tusind tak #1 #2 !!

Hvad med hvis det er man skal finde betydningen af arv og miljø for udvikling af genetiske sygdomme eksemplificeret ved type-2 diabetes? Jeg ved virkelig ikke hvor jeg skal søge for at finde svar til dissse spørgsmål, jeg har prøvet at kigge på restudy men der finder jeg intet.... 

Ved ikke helt hvad det præcise navn er, men man laver jo historiker på patienter, og deres forældre, og så deres forældre osv, og så kigger man om der er nogen ting der går igen. Men det er altid lidt svært med sygdomme fordi der er så mange faktorer der spille ind, men man kigger jo bare på forskellige grupper, lidt ligesom når man laver forsøg i skolen, og så prøver man at konkludere nogen ting. Men det er meget sådan at man kommer med en hypotese, fx at overvægt giver forøgede chancer af diabetes 2. Og så undersøger man gruppe som er gået fra normalvægtige til overvægtige, og se hvor stor grad får diabetes. men igen, mange faktorer spiller ind på sygdomme.

#1 Nårh ja okay, mange tak!! Ved du egentlig noget om Darwins evolutionsteori og naturlig selektion?? 

Tillader mig at svare alligevel som du spørg efter #1. Altså darwins evoutionsteori er kort fortalt at den bedst tilpassede overlever. Så den der bedst kan tilpasse sig ting overlever, og her snakker man jo primært om miljø. Altså så når der kommer ændringer, så er det væsen, dyr whatever, der har tilpasset sig bedst bedst mulighed for at overleve. Et eksmepel fra nutiden kunne være at man har set organisme som er begyndt at bruge mikroplast som fødekilde, mens mange andre dyr prøver at spise dem, men må sig se slået af det. Et andet eksempel er bl.a. elefanter, hvor du ser at der kommer flere og flere elefanter som bliver født uden stødtænder, og dets evne til at producere dem, og det skyldes at dem som kan producere dem bliver jagtet, derfor får du så en selektion overfor elefanter med manglende produktions evne. et tredje eksempel på lidt mindre skala er fx organismer med forskellige enzymer, der er fx nogen meget kolde områder oppe nordpå hvor man har set organisme med velfungerende enzymer, hvor andre "normale" enzymer ikke ville kunne fungere nær så optimalt, hvis de da overhovedet kan. Naturlig selektion kommer så ind i billedet på den måde at det som ikke kan tilpasse sig miljøer ændringer, om de er menneske skabte eller ej, simpelt hen vil foregå, da de vil blive udkonkureret af organismer der har tilpasset sig, og dermed kan fungere mere optimalt.
Håber det giver mening, ellers er du velkommen til at skrive igen.

#6 Tusind tak, jeg synes det er forklaret meget godt!! Undskyld jeg kom til at skrive #1

Ved du så noget om arv af genetiske egenskaber (Mendels arvelove)? :-) 

Det står meget godt forklaret på den danske wikipedia hjemme side, så ved ikke om jeg kan forklare det bedre selv. 
https://da.wikipedia.org/wiki/Gregor_Mendel

1. lov siger at du til et en hver egenskab har to allele gener, som bliver adskilt når du laver meiose. Et klassisk eksempel er øjenfarve. Lad os sige at du har Bb, B=brun øjenfarve, og b=blå øjenfarve. Disse vil så blive splittet op i to, så du har B og b, disse parrer sig så i fremtiden med celler fra det modsatte køn, det kunne være at B går sammen med et andet B, eller B går sammen med b. Men det vigtige er at der bliver dannet lige mange B og b i værts kroppen, men også at de bliver parret på tilfældighed.

2. lov siger at generne for forskellige egenskaber bliver fordelt uafhængigt af hinanden, ved meiose. Altså at der ikke er nogen faktorer der spiller ind på delingen af disse gener. Så hvis du har 75% af et gen, og 25% af et andet, vil disse stadig blive delt op uafhængigt af hinanden. Så når du kigger på cellerne efter deling, vil du stadig have en fordeling på 75/25.

Men her er det en rigtig god ide at have styr på krydsningsskema, så har du ikke det ville jeg råde dig til at gøre det, da man nemt kan illustrere hans love med sådan et.

#8 Nårh okay nu forstår jeg. Min lærer har ikke været særlig god til at forklare, men jeg forstår det da mere nu efter du har forklaret det, så mange tak! Jeg skal nok huske at få kigget på hvad krydsningsskema er. 

Kan du fortælle mig noget om de biologiske processer i ølbrygningsprocessen?

Ikke sådan meget specifikt, kan desværre ikke huske så mege af det, men er det ikke et eller andet med at gærceller ikke behøver ilt for at lave ATP, men derimod bare kan nøjes med at bruge sukker. Så de bruger sukker til ATP processen, men får så alkohol og co2 ud som bi produkt, og vi bruger så alkoholen. Men kan desværre ikke hjælpe så meget med det, men det er helt sikkert forklaret grundigt i din lærebog.

Jo det kan godt være at det er rigtigt. Mange tak for hjælpen!!