Hvad betyder bruttoprimærproduktion & nettoprimærproduktion for et økosystem?

Mange tak, hvad med nettoprimærproduktion? 

#0

Dette er mit svar:

Man kan anvende BPP & NPP til at finde frem til hvor meget organisk stof en planter producere, og hvis man trækker R fra BPP kan man finde ud af hvor meget den producere til det næste trofiske niveau, nemlig NPP. Det kan være med til at fortælle om der er iltsvind forskellige steder i vandet. 

Vh. Wistoft 

Din besvarelse er lidt OK, men noget usammenhængende.

BruttoPrimærProduktion og NettoPrimærProduktion er begge udtryk for planternes opbygning af organisk stof og lagring af energi over tid, typisk én sæson for de et-årige og over livstid for de fler-årige. BPP er R større end NPP, hvor R er den mængde stof som planten nedbryder for at skaffe sig energi til de livsprocesser, der fx gør, at den også kan leve, når solen ikke skinner.

Eks.: Et hundrede år gammelt bøgetræ fældes og tørres ned til 5% fugt. Efter fratrækning af vægten af restfugten er der 30 ton træ. Det er træets NPP. Men igennem de 100 år har træet måske produceret 50 ton organisk materiale. Det er BPP. Forskellen på 20 ton er R og det er fx alle de blade som træet hvert år sætter, frugter som dyr har spist og så stof som det har nedbrudt af sig selv for at skaffe energi til at overvintre og leve, når sollyset mangler og der ingen fotosyntese er.

Tænk på din egen krop: Du vejede måske 3 kg ved fødslen og vejer i dag, - nu skal jeg jo passe på, måske 63 kg, håber det er OK. Din nettotilvækst er altså (63 - 3) kg = 60 kg. Bemærk: Her taler vi ikke om primærproduktion fordi mennesket er en plante- kødædende organisme. Men du har jo spist meget mere end de 60 kg og dette "spild" svarer til plantens R.

BPP er relevant, når vi fx skal kende plantens optag af CO₂ og dermed frigivelse af O₂, mens den lever. NPP er relevant, når vi fx skal kende plantens afgivelse af CO₂, når den senere skal nedbrydes,, hvilket normalt kræver at O₂ forbruges.

Deraf ses forhåbentlig sammenhængen til fænomenet iltsvind, der ofte opstår henover sommeren i stærkt næringsrige vandmiljøer. Alger i de øvre vandlag vokser eksplosivt (enorm BPP og NPP, da det er meget simple organismer). De danner ganske vist en masse ilt i overfladevandet, der nemt afgives til luften, men de spærrer også delvist for sollyset, der skulle nå ned til bundvegetationen, der så ikke kan forsyne de dybere vandlag med ilt. Helt galt bliver det, når algerne dør og synker ned til de bakterier, der nedbryder dem. De opformeres voldsomt og bruger resten af den ilt som miljøets normale dyrebestand skulle have levet af.

Tusind tak, forstår det meget bedre nu