Fysik

Klage over Studieportalens fysikforklaring - Archimedes' lov

25. december 2019 af MandenMedMangeHatte - Niveau: A-niveau

Dette citat er taget fra kompendiet: "Archimedes' lov"

"Opdriftens kraft på et legeme er lig den tyngdekraften, legemet ville være udsat for, hvis det bestod af det samme som væsken."

Man har næppe set så dårligt formuleret en sætning. Det virker som om forfatteren ikke forstår hvad han selv beskriver.

I øvrigt er det der står fuldstændig forkert.


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. december 2019 af chyvak

En klage uden argumentation er værdiløs – hvad mener du er forkert, hvordan skulle det have været og hvorfor?

Med det sagt vil jeg medgive at formuleringen er upræcis. En mere præcis og i praksis anvendelig formulering er at opdriften på et legeme er lig vægten af det af legemet fortrængte fluider. Desuden forudsættes jo at der er tale om rene enfasede fluider, at de er statiske og at der ses bort fra overfladespændinger. Ellers kan man ikke udføre de regninger, der ligger til grund for loven. Men med studieportalens hovedsigte på grund- og mellemskoleforløb vil man straks få det problem at skulle definere og forklare nye termer såsom fluid, fase, overfladespænding. Begreber der formodentligt normalt ikke omtales. Et forslag til en omformulering kunne være::

"Opdriften på et legeme fra en væske/gas er lig vægten af det af legemet fortrængte væske/gas."

Så har man ikke udelukket af legemet kan være delvist "nedsænket" i flere fluider samtidigt og at der derfor skal summeres, ej heller har man udelukket at man kan argumentere for at negligere opdriften fra et eller flere fluider hvis deres bidrag domineres af andre. Et eksempel herpå kunne være et legeme delvist nedsænket i vand hvor man med god samvittighed i det fleste tilfælde kan se bort fra opdriften på den del, der er "nedsænket" i luft.

Endvidere skal man også påpege, at "vægt" i denne sammenhæng er det samme som tyngdekraft ("vægt" kan også være en reaktion – vægten målt af en vægt er reaktionen på tyngdekraften).

Hovedankepunkterne mod den refererede sætning må dels være småvrøvlerier ("opdriftens kraft" er en pleonasme – opdriften er kraften, "den tyngdekraften" – forkert grammatik) samt at der forudsættes, at legemet er helt nedsænket i væske.

Men - hvad synes du selv? Det er jo dig, der klager.


Svar #2
26. december 2019 af MandenMedMangeHatte

At påpege en graverende fejl er langt fra værdiløs. Studieportalen har skrevet noget, som er helt forkert. De kan selv for lov at omskrive dette kompendium - jeg skylder dem intet.

I forhold til din - lange - kommentar kan jeg se, at selv ikke du kan se den store fejl i Studieportalens formulering.

Din egen formulering er desværre også noget vrøvl.


Brugbart svar (0)

Svar #3
26. december 2019 af Superlederen (Slettet)

Udover en grammatisk fejl er det intet i vejen med sætningen. Opdriftskraften findes som volumnet af den fortrængte væske (samme volumen som det nedsænkede legeme) * densiteten * tyngdeaccelerationen. Det er netop det samme som tyndekraften på væskemængden. Hvis legemet bestod af samme stof som væsken, ville opdriftskraften selvfølgelig være proportional med tyngdekraften på legemet.

At dét skulle være forkert er godt nok nyt for mig. Har du lyst til at dele din revidering af Archimedes' princip med os andre?


Brugbart svar (0)

Svar #4
26. december 2019 af Eksperimentalfysikeren

Du har ikke påpeget en fejl. Du har citteret en tekst, hvor jeg kan finde mindst tre fejl. Hvilken fejl hentyder du til? Det er ikke vores opgave at gætte, hvilken fejl, du mener.

Efter min mening bør man citere Achimedes så ordret, som det kan lade sig gøre (dog ikke på græsk, men i dansk oversættelse): "Når et legeme nedsænkes i en væske, taber det lige så meget i vægt, som den fortrængte væskemængde vejer". Så kan man bag efter komme ind på begrebet opdrift og på, at der også er opdrift i luft. Evt. kan man supplere med overfladespænding, inhomogenitet og strømning. Hvor langt man går her afhænger af klassetrinnet.


Brugbart svar (0)

Svar #5
26. december 2019 af Eksperimentalfysikeren

#3

Teksten beskriver kun den situation, at legemet nedsænkes helt i væsken, så den tager ikke hensyn til at nogle legemer flyder, så teksten er forkert.

Om #4: Den er skrevet før jeg så #3 og henviser til #2.


Brugbart svar (0)

Svar #6
26. december 2019 af Capion1

Man skal være opmærksom på, at et legeme, hvis massefylde er større end væsken, det nedsænkes i, enten kan flyde eller synke til bunds. Det afhænger af legemets form. "TITANIC" kunne både flyde og gå til bunds.


Brugbart svar (0)

Svar #7
26. december 2019 af Superlederen (Slettet)

#5

Du har selvfølgelig ret. Jeg gik ud fra, at kompendiet eksplicit sagde det gjaldt for helt nedsunkne legemer. Efter at have læst kompendiet selv, fremstår det noget mangelfuldt.


Svar #8
26. december 2019 af MandenMedMangeHatte

#4 Dette opslag er rettet mod Studieportalens forfattere og ikke sidens brugere.


Brugbart svar (0)

Svar #9
26. december 2019 af Eksperimentalfysikeren

Det er jeg klar over, men forfatterne skal da også have at vide, hvor du mener, der er fejl.


Skriv et svar til: Klage over Studieportalens fysikforklaring - Archimedes' lov

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.