En masse små fysikspørgsmål

4.Hvorfor bliver resistens større ved højere temperature? (ved ikke hvor jeg lige har det fra mere).

Min lærers forklaring var, at da strømmen er elektroner der løber gennem ledningen, må disse elektroner nødvendigvis støde ind i stofatomerne i ledningen. Jo varmere dette stof er, jo større chance er der for at en elektron rammer ind i en stofatom, og dermed afgiver noget af sin energi.

Giver jo ikke mening at chancen for at en elektron rammer et stof er større når stoffet er varmt? :)

5.Hvad gør en strømkilde præcis? Gør den bare så elektroner i ledningen løber rundt?

Den skaber et elektronoverskud ved minuspolen, og et elektronunderskud ved pluspolen. De overskydende elektroner ved minus vil blive tiltrukket af den positive ladning ved plus, og derfor løbe igennem hvilket kredsløb der nu måtte være sluttet til strømkilden.

"Giver jo ikke mening at chancen for at en elektron rammer et stof er større når stoffet er varmt? :)"

Jo, for når stoffet er varmt bevæger atomerne i det sig hurtigere.

Ah ja. Tak for begge svar!
#3 hmm det er jo ikke så godt at sige, fordi så løber strømmen fra minus mod plus =)

Det gør den, ja. Man har vedtaget at sige at strømmen går fra plus til minus, men elektronerne løber skam fra minus til plus. :)

1. Nej, lysets fart er størst i vakuum.

2. Hmm ... forstår ikke hvad du spørger om.

3. 'kun'; hvad tænker du ellers på?

4. Fordi så bevæger molekylerne i lederen sig hurtigere, og derved har elektronerne sværere ved at løbe igennem.

5. En strømkilde udsender elektroner, der så løber i en strømførende kreds. Ved ikke om det er det du tænker på ...

6. Jeg kan ikke sige andet, end at det betyder lige netop det, der står. Mekanisk potential energi er bare det vi normalt kalder potentiel energi.

8. Elektromagnetiske bølger er skam også 'almindelige' bølger, de bevæger sig bare med lysets hastighed.

11. Jeg tror såmænd ikke det er noget du skal tænke videre over; sådan er det bare.

12. Det du skriver er, at E_pot = E_kin; jeg går ud fra, at det er noget med hastighedsberegninger, hvor du sættes partiklens potentielle energi til nul i et bestemt punkt, ud fra valget af koordinatsystem, og dens hastighed (og dermed dens kinetiske energi) er nul i et andet punkt (f.eks. i yderpositionen i en svingning). Da den mekaniske energi er bevaret, sætter du så de to lig hinanden.

13. ifølge formlen

arbejde
= kraft*strækning*cos(vinkel)
= masse*acceleration*strækning*cos(vinkel)

ser du at arbejdet er nul, hvis accelerationen er nul (bevægelse med konstant hastighed) eller hvis arbejdet foregår vinkelret på bevægelsesretning (cos(Pi/2)=0).

Til 13. 'hvis arbejdet foregår ...' skal være 'hvis kraften virker ...'.

1. Næsten.
Vakuumhastighed = 2,99792*10^8 m/s.
Lufthastighed = 2,99711*10^8 m/s.
2. Ja. Elektronerne har alle den negative elementarladning 1,6*10^(-19) coulomb.
3. Det afhænger af materiellet. Nogle strømforsyninger har en separat strømstyrkeregulering.
4. En temperaturstigning er jo defineret som en stigning i den middelkinetiske energi. Ohmske modstande er kun med tilnærmelse lineære i et afgænset interval. En halvleder får forøget ledningsevnen, når temperaturen stiger.
5. Ja. Spændingsfaldet er defineret som tab i potentiel elektrisk energi pr. ladningsenhed.
6. En faldende genstand vil tabe højde. Arbejde = kraft*vej = masse*tyngdeacceleration*vej.
7. Ja. Prøv at vende polerne forkert, når du måler med et jævnstrømsvoltmeter.
8. Hastigheden, elektromagnetiske bølger udbreder sig med lysets hastighed. Typisk vil du se markante forskelle i bølgelængde og frekvens. Tingene hænger jo sammen.
9. Lyd kræver modsat lys et medium. I gamle dage opererede man med en æter som betingelse for lysudbredelse. Lydsvingninger er mekaniske bølger og ikke elektromagnetiske. Dog kan du generere lyd i en elektrisk svingningskreds f = 1/(2^(0,5)*R*C).
10. Du kan eksempelvis bestemme lydens hastighed med to mikrofoner og en tæller med almindelig fodgængerfysik s/t = v.
Men du tænker sikkert på Lings bølgeapparat, hvor man beregner bølgeformens fart som produktet af frekvens og bølgelængde.
11. Hvis du differentierer, får du m*v, dvs. impulsen.
Imidlertid er det lettere at kigge på et frit fald.
h2 - h1 = 0,5*g*t^2
v = g*t og t = v/g
indsat i den første ligning:
h2 - h1 = v^2/(2*g)
Udregnes forskellene i potentiel energi, fås:
h2*m*g - h1*m*g = 0,5*m*v^2.
12. Hvis du betragter et legeme i frit fald, vil den potentielle energi ved nedslagstidspunktet være omdannet til kinetisk energi.
Du kan da beregne hastigheden ved nedslagstidspuntet:
v = (2*g*h)^(0,5).
13. Hvis vognen blot bevæger sig med konstant hastighed, er det godt nok.

Tak for alle svarene :)

Har dog brug for lidt mere hjælp.

Til emnet mekanik skal jeg forklare om gnidningskraft. Skal jeg komme ind på Coulombs gnidningslov eller Hookes lov eller fortælle om gnidningskræfters arbejde? Det sidste(s.289-291 orbit2) kræver at man har forklaret arbejde, som ikke indgår i mekanik.

F(gnid) = u F(N)

Det er vist Coulombs gnidningslov. Hookes har da ikke en gnidningslov imo.

Nej, det har du ret i. Forkert af mig. Men er det kun det man skal kunne fortælle om teorien?

Jeg forstår ikke joules lov helt.
Hvorfor gælder P=R*I^2 som den energi der bliver omdannet til varme i resistoren, men hvorfor gælder P=U*I=U^2/R ikke,
når P=U*I=R*I^2=U^2/R.

Altså alle formler burde virke og give det samme, men alligevel er det kun en der "virker". Alt energi bliver jo heller ikke omdannet til varme i resistansen, men hvorfor er U*I så lig R*I^2?

Tror ikke det gav mening, men det gør loven heller ikke :)