Biologi
Evolution - om Darwins teori
...
Det er tydeligt, at mennesket har udviklet jf. forhistoriske fund af urtidsmennesket. Men hvilken ’buffer’ var det, der gjorde, at menneskets hjerne udviklede sig? Fysiske ændringer ved hjælp af evolution er evident, men hvordan udviklede hjernen sig fra det, vi engang var, til det, vi er i dag?
Relativt set <i> har </i> menneskehjernen udviklet hurtigt i forhold til andre arter.
Evolution via mutationer anser jeg som værende uholdbare og uhyre sjældne statistisk set. Selv en personlighed med Einsteins intelligens ville ikke kunne have udfoldet sig optimalt før - lad os sige – oplysningstiden, fordi oddsene simpelthen ville være imod ham. Hans abnorme intelligens ville mistolkes som middelmådighed eller endnu værre; decideret dumhed (nu tænkes der på hans skoleforløb). Altså ville hans potentiale gå til spilde pga. selvtillidsspørgsmålet, og vi ville ikke være her i dag.
Og hvis han havde levet i istiden, ville hans chancer for overlevelse være diminutive, da han ikke ville have nogen stimulanser eller viden at bygge på, og da han sikkert ville blive til ofringsmateriale grundet hans modvillighed til at jage (”Arg! E = mc2, jeg er ligeglad med jeres dumme dådyr!”). Så ville vi, tusinde år efter, finde ham fastklemt i en isblok og dissekere hans hjerne, og hele verdenen ville begræde dette enorme tab.
Evolution via tilpasning <i> kunne </i> foregå. Alligevel synes det utroværdigt, at evolutionen er forefaldet så hurtigt. – Se bare hvad der er sket på 2000 år. Evolution tager millioner af år. Desuden er evolution i vores tid også uudførligt, da medicin og andre nymodens ting sætter en stopper for naturlig selektion. Ergo udvikler vi os ikke, fordi de svageste også overlever.
Desuden bør vi konstatere, at Darwin talte om fysisk stærkhed. I dag er det mental overlegenhed, der i høj grad gør sig gældende i vores moderne samfund, da man som bekendt kommer længere med en stor hjernekapacitet i forhold til en stor muskelkapacitet.
Konklusion: Vi bliver ikke kløgtigere gennem evolution, fordi chancen, for at vi intelligensmæssigt bliver forskønnede, er en periodisk decimal, der starter og ender på nul. Kun ved mutationer (eller hvad man skal kalde) Einsteins tilfælde vil vi udvikler os – jf. ”et skridt for mennesket – et spring for menneskeheden.”
OBS! Selvom ovenstående kan tyde på, at jeg er tilhænger af übermensch eller nazisternes ariske race, er dette <u> ikke </u> tilfældet. Dette er et stort spørgsmål om Darwins evolutionsteori.
Svar #4
16. juli 2005 af Herligt, ikke? (Slettet)
Svar #5
16. juli 2005 af 404error (Slettet)
At intelligens ikke nødvendigvis kan bindes direkte op på overlevelse betyder ikke, at der ikke findes en forbindelse. Intelligens er ikke en isoleret egenskab, og det er tænkeligt at mere intelligente individer ganske enkelt har formået at skabe sig bedre leve- og formeringsvilkår ved primært at færdes med andre intelligente individer; som vi i øvrigt også ser det i dag. Hvor intelligens så egentlig er opstået, og vi har distanceret os fra eksempelvis menneskeaber er mere spekulativt. Der er sammenlignet med andre arter meget lidt diversitet i den menneskelige arvemasse. Det er blevet fremført, at det moderne menneske formentlig nedstammer fra en population på ikke mere end 500-10000 individer. I så små populationer kan tilfældige variationer have en helt afgørende effekt (sommerfugleeffekten) - og intelligens i moderne forstand kan meget vel være opstået i en sådan sammenhæng.
Svar #6
17. juli 2005 af Herligt, ikke? (Slettet)
Da det er usandsynligt, at arten forædler vha. evolution, er den eneste vej frem føromtalte teorier i tråd med übermensch eller nazisternes perverse tendenser. – Bemærk dog, at jeg ikke sætter lighedstegn mellem de to, da der grundlæggende er forskel på dem, også selvom nazisterne var tilhængere af Nietzsches hypotese – dog med nogle modifikationer foretaget af søsterpigen.
Hvis vi anstiller et lille tankeeksperiment: Hele verdenen oplever en ’guddommelig åbenbaring’ og i et suk lyder det: ”Gud er død!” De forkaster det gamle kristne moralsæt, og i stedet adopterer de ’übermensch’; det gælder nu om at generere sine egne moralbegreber, have indflydelse på historien og transformere urinstinkter om til kreative funktioner og finkulturelle handlinger.
Resultat? Samfundet går i stå pga. manglende moral, fordi ’nogle’ pludselig mener, at det er legitim at slå ihjel. I et desperat forsøg på at influere historien går ’nogle’ til yderligheder, som vi også ser i dag, jf. eksoteriske karaoke-programmer som Popstars. Og at udnytte potentialet i urinstinktet? Hvem skal definere, hvad der er ”kreative funktioner og finkulturelle handlinger”? Da übermensch selv definerer sine normer og idealer, definerer han hermed også, hvad ovennævnte begreber betyder. For en participant i vore dages populærkultur kan det være ”kunstværket 100 Prutter: 100 girafprutter på én gang,!”
Så er vi jo tilbage ved udgangspunktet, blot med mere kaos og flere mennesker, der dropper en fornuftig uddannelse til fordel for et ’finkulturelt, oplyst liv.’
… groft sagt. Tænk desuden på, hvilken præsentationsangst, svage individer må leve med – en paranoisk frygt for at være middelmådig, jf. den japanske tendens hikikomori.
(Følgende er måske ikke politisk korrekt, men jeg vil vove at påstå, at de fleste er temmelig ignorante og periferiske, når det gælder skabelsen af ûbermensch.)
…
Følgelig skal vi ikke godtage enhver ytring fra autoritære skikkelser, og blind lydighed kommer man ingen vegne med (1984, alle totalitære regimer, Milgrams lydighedsforsøg, Abu Ghraib…), men lige præcis vores moralkodeks, hvorpå vi bygger vores lov, er umistelig. Man behøver jo ikke nødvendigvis at synes, at der er forkert at slå ihjel, men man bliver alligevel nødt til at følge lovene. I din intimsfære kan man have alle de perverse tendenser, man vil have, bare du ikke overtræder lovene.
Et appellerende emne, som dog befinder sig i periferien af denne diskussion.
Svar #7
17. juli 2005 af Herligt, ikke? (Slettet)
Hvis vi ser på de helt første samfundsbibeholdende strukturer, eksisterede der en stamme, hvor ’den ældste’ regerede, ergo havde den yngre og en del mere opvakte ’fortids-Einstein’ ingen reel indflydelse. Ydermere levede de respektive stammer langt fra hinanden grundet konkurrence, ligesom ellers specialiserede dyr tilpasser sig ved at finde nye nicher, så alle kan leve i symbiose.
Sommerfugleeffekten? En meget remarkabel teori, dog holder den ikke længere end en hestepære på en motorvej (”splat!”). Så kan vi lige så godt begynde med at skyde skylden på meteoritten 17,8*10^28 lysår herfra, thi den er skyld i vores klimaforandringer.
Svar #8
17. juli 2005 af 404error (Slettet)
Jeg er uforstående over for din slutning, at intelligente individer havde dårligere muligheder - hvad har det med alder at gøre? De levede muligvis langt fra hinanden på et tidspunkt - men en medvirkende årsag til, at vi er på det stadie, vi er i dag er i høj grad vores evne til at organisere os. Derfor giver jeg heller ikke meget for det argument.
Sommerfugleeffekten er skam af betydning, i fald man kan præcisere begyndelsesbetingelserne til at være forholdsvis afgrænsede, jf. idéen om en lille urpopulation. Det er muligt, at du ikke tror på den slags effekter. Til gengæld er kaos velkendt og matematisk velbeskrevet i mange dynamiske systemer, hvor ganske små ændringer i begyndelsesbetingelser kan lede til ekstreme forskelle i det lange løb. Det er ikke en teori, men hårde matematiske facts for forholdsvis simple modeller af virkeligheden - og kun sjældent viser virkeligheden sig at være simplere end modellerne.
Svar #9
18. juli 2005 af krelle (Slettet)
Svar #10
15. december 2005 af gree (Slettet)
Svar #11
16. december 2005 af snygg (Slettet)
Skriv et svar til: Evolution - om Darwins teori
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
