Kemi

Istap, der bliver mindre, selvom den ikke smelter?

12. marts 2006 af hydrogen (Slettet)
Hej

I torsdag knækkede jeg en istap af fra husets gavl, som jeg tilfældigvis lagde en en spand.

I går (lørdag) kiggede jeg ned i spanden. Istappen var ca. halveret i størrelse, den var blevet mindre, men der lå ikke noget vand/is (dvs. istappen havde smeltet og derefter frosset til igen) rundt om istappen, der kunne tyde på, at istappen havde smeltet.

Hvorfor er istappen blevet mindre?
Er det fordi den er gået direkte fra fast stof til gasform, og hvordan er dette muligt?

Jeg undrer mig bare.

Brugbart svar (0)

Svar #1
12. marts 2006 af hund (Slettet)

Altså det er jo altid mulighed for at det kan fordampe direkte, men du ved jo heller ikk om lidt af den er smeltet, og det der så smeltede er fordampet væk..

Svar #2
12. marts 2006 af hydrogen (Slettet)

Ja, men det giver jo heller ikke så meget mening, for der har jo ikke været noget varme til at fordampe væsen.
Hvis der havde været varme, så ville hele istappen være smeltet, og det er den jo ikke!

Jeg har lige været ude at se til dne igen, og den er der stadigvæk, hvilket ikke burde undre nogen med de temperaturer vi har haft de seneste dage.

Brugbart svar (0)

Svar #3
12. marts 2006 af Rottefar (Slettet)

Der kommer da varme fra solstråler som står ind på spanden.. Det kan fordampe vandet!

Svar #4
14. marts 2006 af hydrogen (Slettet)

#3

Øh?!
Det vil aldrig være nok energi til at fordampe vandet. Jeg tror, at tørheden af luften har større betydning end solens stråler. Desuden står spanden under et halvtag, og der er ikke adgang til sole derfra.


Nå, men jeg spurgte min lærer, og han sagde noget med sublimation, tør luft og ligevægt. Men det var ret tåget. Er der nogle der kan verificere det han sagde?

Brugbart svar (0)

Svar #5
14. marts 2006 af Larsendrengen (Slettet)

Det kan kun være sublimation hvis trykket har været meget lavt den dag, og så lavt tvivler jeg på. F.eks. vil is ved nul grader C sublimere hvis trykket er 612 Pa (10^5Pa = 1bar). Hvsi temperaturen er lavere, vil det kræve et endnu lavere tryk. SÅ sublimation er udelukket.

Din lærer skulle se på et vand-is-damp fasediagram.

Vasketøj tørrer rigtig hurtigt udendørs selvom det er frostvejr. Det er fordi luftens er knastør, og kombineret med den opvarmning som solen bidrager, så fordamper vandet ret hurtigt. Det er det samme der sker med istappen.

Jeg kan egentlig ikke forstå du undrer dig over at istappen er blevet mindre. En isterning bliver også mindre hvis den ikke får lov at smelte helt.

Svar #6
15. marts 2006 af hydrogen (Slettet)

Kan du ikke lige forklare den sidste sætning? Den forstår jeg ikke helt.

Brugbart svar (0)

Svar #7
15. marts 2006 af Larsendrengen (Slettet)

Jo jeg kan godt se det var en lidt kryptisk formulering. Men det jeg mente var at jeg tit ser is-klodser (bedre betegnelse end terninger) ligge ude på mine terassefliser. De bliver mindre også uden at der ligger vand/is ved dem.
Igår da jeg kom hjem havde jeg et hygrometer ude for at måle luftfugtigheden. Den var lav, ca. 8% (nu var mit hygrometer dog ikke kalibreret inden for den sidste måned, men alligevel). Derfor er jeg ikke så overrasket over fænomenet.

Svar #8
15. marts 2006 af hydrogen (Slettet)

Ah, ok. Hvad er luftfugtigheden normalt på?

Det passer meget godt med at jeg har haft tørre hænder de sidste dage.

Brugbart svar (0)

Svar #9
15. marts 2006 af Larsendrengen (Slettet)

Hvad luftigheden er normalt er sådan set umuligt at svare på da den afhænger meget af temperaturen og om det f.eks. lige har regnet osv.

Men er det frostvejr som vi har haft den sidste måneds tid, så er den altid meget lav.

Skriv et svar til: Istap, der bliver mindre, selvom den ikke smelter?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.