Biologi

Fordel ved kun et kapilærnet...

19. april 2007 af teko1203 (Slettet)
Hej Allesammen..

Jeg sidder her med en biologiopgave,vores lærer vilikke rigtig give noget hjælp til den..

Mit spørgsmål er:
Blodet, der passerer hypthalamus og hypofysen, løber gennem to kapilærnet. Hvilken fordeler der ved, at blodet de fleste steder i legemet kun passerer et kapilærnet, og hvilken fordel kan der være ved, at det her løber gennem to kapilærnet??

Håber der er nogen der kan hjælpe!!

Brugbart svar (0)

Svar #1
19. april 2007 af stud.med (Slettet)

Arterieforløbet i hypothalamus/hypofysen er hvad betegnes som et portåre-system og findes desuden også i systemet mellem tarmen og leveren samt nyrens glomerolus.

Hvis man ser bort fra nyrens system så er portåresystemer til lokaltransport mellem de nævnte systemer i stedet for transport i hele organismen. I tarm-leveren shuntes alt blodet fyldt med næringsstoffer fra tarmen til leveren der optager og lagrer dette samt nedbryder diverse toxiske stoffer.
Hvorfor det er to kapillærgebeter der forekommer er pga. at stof-udveksling mellem blod og væv hovedsageligt sker i kapillærer.

Et eksempel:
I hypothalamus-hypofyse systemet er fidusen at hypothalamus er at betragte som den interne måler/regulator for kroppens homeostase. Tag fx aksen mellem hypothalamus-hypofyse-thyroidea(skjoldbruskkirtlen). Ved for lidt thyroxin/triiod-thyronin (thyroideahormon - T3/T4) måles faldet fra normalkoncentrationen af hypothalamus via det første kapillær-gebet. Dette stimulerer frigivelsen af TRH (thyroitropt releasing hormone) fra hypothalamus der går over i karbanen og ned til kapillær-gebetet ved hypofysen hvor dette optages og stimulerer frigivelsen af TSH (Thyroidea stimulating hormone) der igen går over i blodbanen og stimulerer thyroidea til dannelse af thyroideahormon.

Lavt T3/T4 ---> Øget TRH (hypothalamus - 1.kapillærgebet) ---> Øget TSH (hypofysen - 2.kapillærgebet) ---> Øget dannelse af T3/T4 (thyroidea) ---> Normal blodkonc. af T3/T4

Men hvorfor er det så, så praktisk med portåre-systemet. Det handler om den mængde TRH hypothalamus skal frigive for at aktivere hypofysen.
Forestil dig at hypothalamus lå nede i foden, mens hypofysen stadig lå i hjernen. Hypothalamus registrerer den lave konc. af T3/T4 og frigir herefter TRH til blodbanen. Men hypofysen aktiveres først når koncentrationen af TRH i blodbanen er tilpas høj, og for at TRH fra foden kan nå hjernen skal det transporteres igennem hele kroppens blodsystem og bliver derfor fortyndet extremt meget.
Dvs at den koncentration der vil nå hypofysen er alt for lille til at aktivere denne og der ville ikke ske nogen dannelse af TSH. Eller sagt med andre ord, for at opnå den koncentration i blodet der skal til, skal hypothalamus smide enorme mængder ud i blodbanen nede fra foden af.

Men heldigvis ligger hypothalamus i portåre system med hypofysen, så (næsten) alt det blod der tilføres hypofysen har været en tur forbi hypothalamus. Dvs at når hypothalamus frigir bare en lille mængde TRH vil koncentrationen være nok til at aktivere hypofysen og TSH.

En simpel og praktisk måde at indlære dette på er følgende eksempel:
Du sidder på et værtshus og bestiller en øl.
Du er hypofysen, øllen er TRH og fadølsanlægget er hypothalamus.
Fadølsanlægget står et godt stykke væk og der er mange bartendere imellem dig og anlægget. Bartenderne er nogle dovne sataner så ham der skænker øllen op rækker den bare til den næste bartender i rækken osv. Men de er også nogle griske sataner så hver bartender vil fylde en lille slat vand i øllen mens de transporterer den ned mod dig. Jo længere væk du sidder fra fadøls-anlægget, jo flere bartendere har haft fat i øllen og hældt vand i og jo mere fortyndet er den blevet når du endelig får den. Det betyder du skal drikke mange flere øl for at blive pløret = få et respons (udløst TSH).

Så hvis du er smart hvad gør du så? Du sætter dig tættere på fadølsanlægget! Herved fortyndes øllen næsten ikke og du skal ikke drikke så mange for at blive pløret - du har lavet et portåre-system mellem dig og fadølsanlægget...det er sådanne ting vi lærer til fredagsbar på uni :)

Men anyways, hvad er det så smart ved at alm. systemer kun har et kapillærgebet? Ja, det er såmend fordi et port-åre system ikke behøves.
I kapillærerne udveksles næringsstoffer og affaldsstoffer og den længde det enkelte gebet har er nok til at gøre dette i. Et nyt gebet efter dette ville blot resultere i at vævet der, fik en ordentlig omgang affaldsstoffer og ingen næringsstoffer.

Håber det ku hjælpe, ellers smid en besked efter mig.

Skriv et svar til: Fordel ved kun et kapilærnet...

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.