Biologi
hurtigt spørgsmål
11. december 2007 af
-Lisa (Slettet)
Hvorfor er det ikke godt at kortisol formindsker følsomheden for insulin i muskel og fedtvæv ?
på længere sigt evt.
på længere sigt evt.
Svar #1
11. december 2007 af TanteOda (Slettet)
Insulinets hovedvirkningssteder er lever, muskler og fedtvæv.
Kortisol har stor indflydelse på protein-, fedt- og kulhydratstofskiftet. Det øger proteinnedbrydningen og herved frigøres aminosyrer (proteinernes byggestene) som omdannes til glukose (sukker). Samtidig nedsættes forbrændingen af glukose i vævene, og blodsukkeret stiger. (Denne proces medfører tyndere hud, dårligere sårheling og tiltagende muskelsvind.)
Hos folk med sukkersyge stiger blodsukkeret og der produceres i bugspytkirtlen for lidt eller slet intet insulin.
Får man for lidt insulin kan man komme til at lide af syreforgiftning (diabetisk ketoacidose) som er en livstruende tilstand. Tilstanden viser sig, når der kommer høje blodsukkerværdier (blodglukose) og ketonstoffer i urinen. Har man fået diabetisk ketoacidose, skal man indlægges akut til øjeblikkelig behandling. Væske- og saltbalancen bliver genoprettet ved at tilføre salt og væske direkte ind i årene. Desuden skal der tilføres ekstra insulin. Insulins hovedfunktion er at sænke blodsukkeret, men insulin nedsætter også fedtstofforbrændingen i kroppen. Ved udtalt insulinmangel vil fedtstofforbrændingen (ketonstoffer) løbe løbsk, og søge at udskille affaldsstoffer. Ketonstoffer gør hele organismen sur. Vejrtrækningen bliver hurtigere og dybere fordi kroppen forsøger at udskille en overskydende syre i kroppen via lungerne. På grund af den store udskillelse af sukker i urinen, vil der trækkes store mængder vand og salt ud af kroppen. og så vil der ske en bevidsthedsændring, som kan glide over i bevidstløshed. Det vigtigste er at undgå, at diabetisk ketoacidose opstår. En velbehandlet diabetes sænker risikoen for at udvikle ketoacidose.
TanteOda
PS: Din titel kunne have været "Kortisol - insulin". "Hurtigt spørgsmål" siger ingenting om indholdet.
Kortisol har stor indflydelse på protein-, fedt- og kulhydratstofskiftet. Det øger proteinnedbrydningen og herved frigøres aminosyrer (proteinernes byggestene) som omdannes til glukose (sukker). Samtidig nedsættes forbrændingen af glukose i vævene, og blodsukkeret stiger. (Denne proces medfører tyndere hud, dårligere sårheling og tiltagende muskelsvind.)
Hos folk med sukkersyge stiger blodsukkeret og der produceres i bugspytkirtlen for lidt eller slet intet insulin.
Får man for lidt insulin kan man komme til at lide af syreforgiftning (diabetisk ketoacidose) som er en livstruende tilstand. Tilstanden viser sig, når der kommer høje blodsukkerværdier (blodglukose) og ketonstoffer i urinen. Har man fået diabetisk ketoacidose, skal man indlægges akut til øjeblikkelig behandling. Væske- og saltbalancen bliver genoprettet ved at tilføre salt og væske direkte ind i årene. Desuden skal der tilføres ekstra insulin. Insulins hovedfunktion er at sænke blodsukkeret, men insulin nedsætter også fedtstofforbrændingen i kroppen. Ved udtalt insulinmangel vil fedtstofforbrændingen (ketonstoffer) løbe løbsk, og søge at udskille affaldsstoffer. Ketonstoffer gør hele organismen sur. Vejrtrækningen bliver hurtigere og dybere fordi kroppen forsøger at udskille en overskydende syre i kroppen via lungerne. På grund af den store udskillelse af sukker i urinen, vil der trækkes store mængder vand og salt ud af kroppen. og så vil der ske en bevidsthedsændring, som kan glide over i bevidstløshed. Det vigtigste er at undgå, at diabetisk ketoacidose opstår. En velbehandlet diabetes sænker risikoen for at udvikle ketoacidose.
TanteOda
PS: Din titel kunne have været "Kortisol - insulin". "Hurtigt spørgsmål" siger ingenting om indholdet.
Svar #2
11. december 2007 af -Lisa (Slettet)
Det skal jeg huske til en anden gang men tak for dit glimrende svar.
Skriv et svar til: hurtigt spørgsmål
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
