Kemi

hvilke type binding?

04. februar 2009 af mm :) (Slettet)

"Gør rede for om nedenstående par af grundstoffer danner ionbinding, polær elektronparbinding, upolær elektronparbinding eller ingen binding med hinanden"

a. Cl og Cl (mit svar: de danner en upolær elektronparbinding [jeg kan ikke forklare med ord hvorfor.. nogen der kan hjælpe?]

b. Mg og Br (mit svar: ionforbindelse, fordi det er en reaktion mellem et metal og ikke metal)

c. N og H (Mit svar: ?)

d. K og O (Mit svar; kan et ikke-metal og gas reagere med hinanden..?)

e. O og Ar (mit svar: ?)

f. S og Cl (mit svar: ?)

Jeg sidder virkelig fast.. er der nogen der vil hælpe? :)

På forhånd tusind tak..


Brugbart svar (0)

Svar #1
04. februar 2009 af Darwin (Slettet)

#0. Hej.

Ad a) Korrekt. I Cl-Cl-bindingen er elektronerne fuldstændigt ligeligt fordelt mellem de to chloratomer og bindingen er således upolær.

Ad b) Korrekt. Der er tale om en ionbinding.

Ad c) Nitrogenatomet (χ ≈ 3) har en relativ høj elektronegativitet i forhold til hydrogenatomet (χ ≈ 2.2), så elektronerne forskydes mod nitrogenatomet - bindingen er således polær.

Ad d) Oxygen er temmeligt mere elektronegativt end kalium, så i en binding mellem kalium og oxygen er tale om en ionbinding. (Kalium er et (alkali)metal. I øvrigt kan et metal og en gas sagtens reagere med hinanden. Kalium og oxygen reagerer og danner kaliumperoxid K2O2.)

Ad e) Oxygen og argon laver ikke velvilligt en binding med hinanden.

Ad f) Chlor er en smule mere elektronegativt end svovl så elektronerne er forskudt mod chloratomet. Bindingen er således polær.


Skriv et svar til: hvilke type binding?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.