Matematik

Sandsynlighed for 2. kugle er blå

07. februar 2009 af Tandra (Slettet)

Der er en pose med blå og hvide kugler, hvor den eneste forskel mellem kuglerne er deres farve. Hvad er sandsynligheden for at den anden kugle der trækkes er blå?

MIT SVAR: Ok, så der er to muligheder for den første kugle, nemlig b eller h. Så ssh. for at den 2. kugle er blå må være sandsynligheden for at trække 1h,2b eller 1b,2b.

Dvs.

P(2b) = P(1h,2b) + P(1b,1b)

=h/(h+b) * b/(b+h-1) + b/(h+b)*(b-1)/(h+b-1)

Er det korrekt så langt?

Det er noget med at den korrekte løsning er b/(b+h), men det kan jeg ikke rigtig få den til. Nogen der gider at give deres input'?


Brugbart svar (0)

Svar #1
07. februar 2009 af ibibib (Slettet)

Du må da vide hvor mange kugler der er af hver farve?


Svar #2
07. februar 2009 af Tandra (Slettet)

Nej, jeg skal nemlig bare udlede et generelt udtryk...

Men hvis jeg prøver at indsætte nogle tal kan jeg ikke få b/(b+h) til at passe?


Brugbart svar (1)

Svar #3
07. februar 2009 af ibibib (Slettet)

Når du ikke kender den første kugles farve er svaret

b/(h+b)


Svar #4
07. februar 2009 af Tandra (Slettet)

Jeps, det sagde min lærer også... men det kan jeg slet ikke få til at passe. Kan du sige om det jeg har lavet indtil videre i #0 er rigtigt?

Eller evt. komme med et hint til det rigtige svar?

Tak :)


Brugbart svar (0)

Svar #5
07. februar 2009 af ibibib (Slettet)

Det er vist rigtigt nok.

Hvad betyder:  "P(1h,2b) + P(1b,1b)"  ?


Svar #6
07. februar 2009 af Tandra (Slettet)

P(1h,2b) er ssh. for at trække en hvid kugle først, og dernæst en blå.

P(1b,2b) er ssh. for at trække en blå kugle først, og dernæst en blå.

Ok, jeg prøver lige at reducere lidt i udtrykket.


Brugbart svar (1)

Svar #7
07. februar 2009 af ibibib (Slettet)

Det er hurtigt klaret at sætte på fælles brøkstreg.

Sæt derefter b udenfor en parentes i tælleren.


Svar #8
07. februar 2009 af Tandra (Slettet)

Hmm... jeg kan ikke rigtig få det reduceret til noget fornuftigt.

Jeg får (b-1)/(b+h-1). Kan ikke rigtig se hvordan man får b/(b+h), selvom lommeregneren siger det...


Svar #9
07. februar 2009 af Tandra (Slettet)

#7 Ok, det prøver jeg lige.

Det her burde jeg altså kunne, det er jo 1gsstof!!!


Svar #10
07. februar 2009 af Tandra (Slettet)

Ahh... selvfølgelig! Mange tak for hjælpen!

Ok, så har jeg matematikken på plads. Men jeg forstår stadigvæk ikke hvordan man forklarer det med ord. Altså, ssh. for at trække en blå kugle i 2. forsøg er lige så stor som ssh. for at trække en blå kugle i 1. forsøg? For det giver ikke rigtig nogen mening for mig. Ssh. for den 2. kugle burde da ændres, når der er fjernet en kugle (ligegyldigt om den er blå eller hvid)?

Fx hvis jeg har 3 blå kugler og 2 hvide kugler.

Så er den første kugle blå, så der er

2 b og 2 h, dvs. P(2b) = 1/2

Men hvis den første kugle er hvid, så er der

3 b og 1 h, så P(2b) = 3/4

Er rimelig sikker på jeg har misforstået noget her?


Brugbart svar (0)

Svar #11
07. februar 2009 af ibibib (Slettet)

Ja, men de to ændringer opvejer hinanden. Hvis den første kugle er blå falder sandsynligheden for at den anden kugle også er blå. Hvis den første kugle er hvid stiger sandsynligheden for at den anden kugle er blå.

En anden måde at se det på: Alle kuglerne har den samme sandsynlighed for at blive trukket som kugle nummer to.


Svar #12
07. februar 2009 af Tandra (Slettet)

Kan du vise det med et taleksempel?


Brugbart svar (0)

Svar #13
07. februar 2009 af ibibib (Slettet)

Dine udregninger fra før viste det.


Svar #14
07. februar 2009 af Tandra (Slettet)

Sådan her?:

3 b og 2 h

P(1b,2b) = 3/5 * 2/4 = 1/4

P(1h,2b) = 2/5 * 3/4 = 1/4

For hvis jeg prøver med 3 b og 4 h får jeg

P(1b,2b) = 3/7 * 2/6 = 1/7

P(1h,2b) = 4/7 * 3/6 = 12/42

hvilket tydeligvis ikke er det samme?


Brugbart svar (1)

Svar #15
07. februar 2009 af ibibib (Slettet)

Du trænger til at repetere brøkregning:)

3 b og 2 h

P(1b,2b) = 3/5 * 2/4 = 3·2/(5·4) = 6/20 = 3/10

P(1h,2b) = 2/5 * 3/4 = 2·3/(5·4) = 6/20 = 3/10

Summen af disse er 3/10 + 3/10 = 6/10 = 3/5, hvilket passer med at 3 ud af 5 er blå.

Jeg tror at du bytter om på, hvilke to tal der skal være det samme.


Svar #16
07. februar 2009 af Tandra (Slettet)

Ups :) Kom vist til at lægge sammen :)

Mange tak!


Brugbart svar (0)

Svar #17
07. februar 2009 af ibibib (Slettet)

Du har heller ikke lagt sammen...

3/5 + 2/4 = 12/20 + 10/20 = 32/20 = 8/5


Brugbart svar (1)

Svar #18
07. februar 2009 af Erik Morsing (Slettet)

#1 der står at den eneste forskel på kuglerne er farven, altså må antallet være ens, så vi får en følgende kombination hvid, blå og blå,blå for at trække blå som nummer to. Da der ialt er 4 kombinationer, hvid, hvid - blå,blå, hvid, blå og blå,hvid så er sandsynligheden 50% for at den anden kugle er blå


Svar #19
07. februar 2009 af Tandra (Slettet)

#17 Nej, jeg lagde tællerne sammen, mens jeg gangede nævnerne.


Svar #20
07. februar 2009 af Tandra (Slettet)

#18 Hmm, det har jeg netop vist det ikke er? Dit gælder vist kun nær ssh. for at trække en blå kugle og en hvid kugle er den samme.


Forrige 1 2 Næste

Der er 23 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.