Oxidation m, 2 "ikke-metaller"

CO₂ holdes sammen af polære molekylebindinger (ellektronegativitetsforskellen mindre end 2), det er korrekt at ellektronerne vil være forskudt mod oxugen.

hvad angår oxygens evne til at tage ellektroner fra andre stoffer skal det ses i overført betydning, alt efter hvad oxygen er bundet til kan det opfattes som ionisk binding, eller kompleksbinding for metaller eller molekylebinding for ikkemetaller og udvalgte metaller, ellektronegativitetsforskel er altid en god indikator, men ikke altid en garanti

Nu nævner du så at sige alle de bindinger som jeg i hvert fald kender til med undtalelse af en rendyrket ionbining

Uanset hvilke binding er der så altid tale om oxidation?

Det lyder spændende og desværre også lidt forvirende da det disharmonere lidt med min grundlærdom at Oxygen kan indgå i en kovalent binding med "udvalgte metaller".

Kan du komme med et eksempel måske?

Jeg ville også blive meget taknemmelig, hvis du kunne dele ude med din viden på området hvis den rummede kendskab til hvornår Oxygen ingår henholdsvis i en polær binding og i en kompleksbininding med et ikke metal?

C[1s²,2s²,2p²]  som ved en sp-hybridisering bliver
til
C[1s²,"4"] dvs. med 4 uparrede elektroner

O[1s²,2s²,2p⁴] som ved en sp-hybridisering bliver
til
O[1s²,2 par,2] dvs. med 2 uparrede elektroner
 

2 hybridiserede O-atomer danner hver især 2 fælles elektronpar med et hybridiseret C-atom
i et
lineært molekyle med C i midten og to dobbeltbundne O-atomer

                                            O=C=O

Okay det er så en anden systematik som her bliver anvendt til at fortælle om hvad der sker når C og O₂ bliver til CO₂

Nysgerrigheden er da vakt – går ud fra at ”sp” i sp-hybridisering har noget at gøre med orbitalerne i skal 2 – hvad en hybridisering gør for atomerne må jeg en dag tjekke op på

JEg håber stadig at nogen kan svare på mine spørgsmål fra #2
 

oxidation/reduktion (redox) er deffineret som en ændring i 2 eler flere komponenters oxidationstal, hvor mindst en komponent oxideres og mindst en komponent reduceres i hhv oxidations og reduktionsprodukter kan der være forskellige typer bindinger (f.eks ioniske, kovalente eller komplekse bindinger)

så med andre ord uanset hvilken binding der holder CO2 sammen er der tale om at carbon er blevet oxideret og oxygen er blevet reudceret og har under denne proces dannet CO2

Hvad angår mit tidligere statement om "udvalgte metaller" kan det nævnes at de metaller der ligger lige på grænsen mellem metaller og ikke metaller såsom antimon så er der i det meste af litteraturen bred enighed om at antimonat ionen holdes sammen af kovalentebindinger på samme måde som sulfationen, anden litteratur mener det er en blanding af kovalente og komplekse bindinger

som jeg lidt antyder i det ovenstående er der ikke altid ful enighed om hvornår noget er et kompleks og noget er et kovalent molekyle. men generelt kan det siges at oxygen indgår i kovalente bindinger med ikkemetaller og i hvisse komplekse ioner, med ionbindinger i fuldt ioniserede stoffer, såsom salte af oxid eller hydroxid ionen og i komplekser under særlige betingelser, såsom høje hydroxidkoncentrationer:

et eksempel:

Ba(OH)_{2 (s)} + stærk base -> Ba(OH)₄^2-

altså et salt bliver til et kompleks

Tusinde tak

Lige et par enkelte opklarende spørgsmål:

I starten skriver du ”ioniske bindinger” -. Det har intet at gøre med Ionbindinger vel – det er derimod de bindinger som også kaldes for  polære bindinger, ikke sandt?

Det sidste som du skriver har jeg forsøgt at få hold på ved en lille overskuelig omskrivning nedenunder:

…….men generelt kan det siges

at oxygen indgår i
-   kovalente bindinger med ikkemetaller
-   kovalente bindinger med vise komplekse ioner
-   ionbindinger med fuldt ioniserede stoffer, såsom salte af oxid eller hydroxid ionen
-   ionbindinger med komplekser under særlige betingelser……
 

ionisk binding og ionbinding er det samme

jeg vil rette til følgende

at oxygen indgår i
- kovalente bindinger med ikkemetaller
- kovalente bindinger i vise komplekse ioner
- ionbindinger med fuldt ioniserede stoffer, såsom salte af oxid eller hydroxid ionen
- kompleksbinding med komplekser (komplekser er ofte salte under særlige betingelser)

  jeg vil samtidig gerne komme med et dimenti til mit tidligere eksempel

 et eksempel:

Zn(OH)₂ (s) + stærk base -> Zn(OH)₄^2-

altså et salt bliver til et kompleks

det gik vist lidt for stærkt :)