Andre fag
Side 2 - Ny gymnasiereform
Svar #21
04. juni 2003 af Lurch (Slettet)
Det er rigtigt at der er noget obligatorisk naturvidenskab, men det nye er jo så, at man selv kan vælge hvilke fag inden for naturvidenskaben man vil have på B-niveau! Som det er nu, har de sproglige jo bare naturvidenskab.
HVis man ønsker at gå meget sproglig, så er det sådan at man ikke behøver at have et naturfag på B-niveau!
HVis man ønsker at gå meget sproglig, så er det sådan at man ikke behøver at have et naturfag på B-niveau!
Svar #22
04. juni 2003 af uniQue (Slettet)
Altså det grundforløb som man skal have, det er for at få en fornemmelser af de forskellige fag på gymnasiet, efter det halve år er gået, kan man fravælge de fag man ikke vil have, og dermed fordybe sig i de fag som er interesse for en og brugbar for en i forbindelse med den videregående uddannelse. Dog er der nogle fag som er "faste" det er f.eks. dansk/engelsk/historie disse fag er obligatorisk, og dem SKAL man have i alle 3 år!! Men hvis man f.eks. var matematikere, og vil læse naturvidenskab, så kan man vælge fagene mat/ke/fy på højt niveau, og dermed afslutte sit nr. 2 sprogfag, og de diverse ubrugelige fag som samfundsfag osv. som man har i grundforløbet!! Eller kun vælge fag som man er interesseret i! Altså f.eks. jeg skal på 3 g. næste år, og jeg kunne altså godt undvære oltidskunskab, religion og billedkunds med kemi A bio A osv.
Den er reform er imo en god ide!!
Den er reform er imo en god ide!!
Svar #23
04. juni 2003 af Kaare (Slettet)
Lurch>>> Jo tak men et b-niveau og to c-niveauer er stadigvæk noget mere på alle områder end de to års naturfag var før. Så er det for så vidt lige meget hvilken kombination du vælger og det ændrer jo ikke på at dem der ikke har brug for den konkrete naturvidenskabelige viden bliver smidt på hold sammen med dem der skal bruge den. Det må nødvendigvis skabe nogle klasser der ikke kan undervises optimalt for mere end halvdelen af eleverne. Jeg har ikke rigtig forstået det med at være "meget sproglig". Er der nogen der ved hvordan det skal forstås?
Unique>>> Du har fuldstændig misforstået reformen. Der er faste fag på alle tre niveauer. Engelsk er ikke fast på mere end b-niveau hvorimod en lang række fag er obligatoriske på c-niveau. Blandt andet fag som samfundsfag, oldtidskundskab, religion og et kunstnerisk fag...
Unique>>> Du har fuldstændig misforstået reformen. Der er faste fag på alle tre niveauer. Engelsk er ikke fast på mere end b-niveau hvorimod en lang række fag er obligatoriske på c-niveau. Blandt andet fag som samfundsfag, oldtidskundskab, religion og et kunstnerisk fag...
Svar #24
04. juni 2003 af Yasw (Slettet)
Helt kort synes jeg egentlig det lyder meget godt, det jeg har hørt om reformen. For den nuværende linieopdeling giver jeg altså ikke meget for. Den fungerer ihvertfald ikke ordentligt.
Svar #26
04. juni 2003 af Xabbu (Slettet)
Jeg synes ikke den nye reform lyder som en god ide. Jeg synes linjeopdelingen er fin, og jeg er selv matematisk 2g'er og har valgt matematisk fordi jeg ikke er så vildt med sprog og fordi matematik interesserer mig. Ligeledes har sproglige valgt sproglig, fordi de højest sandsynligt kan lide sprog, og er lidt mindre til alle de matematiske fag. Hvis linjerne blev slået sammen ville der være alt for mange "ikke-matematikere" som måske vil mene det er dårligt.
Det er selvfølgelig fint at det skal være mere studierettet, men mange begynder jo uden en anelse om hvad de vil senere, og på den måde bliver det også svært.
Men hvorfor slå de to linjer, som fungerer så godt, sammen? Jeg er bare glad for at jeg bliver færdig næste år, og ikke kommer til at mærke det.
Jeg forstår så heller ikke de fag de vil fjerne/putte på. Oltidskundskab kan jeg af gode grunde ikke sige noget om da jeg ikke har haft det endnu, men fag som musik, billedkunst og idræt kunne jo nemt spares, da meget få udddannelser kræver at man har haft det.
Derved kunne man bruge flere timer på andre vigtige fag.
Det er selvfølgelig fint at det skal være mere studierettet, men mange begynder jo uden en anelse om hvad de vil senere, og på den måde bliver det også svært.
Men hvorfor slå de to linjer, som fungerer så godt, sammen? Jeg er bare glad for at jeg bliver færdig næste år, og ikke kommer til at mærke det.
Jeg forstår så heller ikke de fag de vil fjerne/putte på. Oltidskundskab kan jeg af gode grunde ikke sige noget om da jeg ikke har haft det endnu, men fag som musik, billedkunst og idræt kunne jo nemt spares, da meget få udddannelser kræver at man har haft det.
Derved kunne man bruge flere timer på andre vigtige fag.
Svar #27
04. juni 2003 af Lurch (Slettet)
Kaare >> Dete r rigtigt der kræves to c-niveau naturfag, men der er intet krav om B-niveau hvis man vælger en seriøs sprogpakke.
Svar #28
04. juni 2003 af Kaare (Slettet)
Lurch>>> ja det er det der står men jeg kan are ikke rigtig regne ud hvad en "seriøs sprogpakke" egentlig dækker over. Men desuden er der jo også andre ting man kan bruge tid på end sprog og matematik... bare fordi man ikke er overdrevet sproglig betyder det jo ikke at det er matematik man er god til :~)
Svar #29
04. juni 2003 af Lurch (Slettet)
Kaare>> Nej selvfølgelig ikke! Men som jeg ser det er gymnasiet en almen dannende uddannelse. Ligesom matematikerene nu skal side og lære 2 fremmed sprog, synes jeg det er lige så vigtig for de sproglige at lære basal biologi og fysik f.eks. Det er vel lige så grundlæggende at vide hvordan verden hænger sammen, som det er at kunne tysk....:)
Svar #30
04. juni 2003 af SP anonym (Slettet)
Kaare >>> Jeg giver ikke meget for den nuværende linieopdeling fordi...
For det første synes jeg ikke der er særlig stor forskel på de to linier, og man har stort set de samme muligheder som sproglig eller matematisk student.
Udover det, så bruger de fleste det heller ikke rigtigt. Efter hvad jeg sådan selv har fundet frem til, så vælger de fleste ikke linie efter hvad de gerne vil have, men efter hvad de IKKE vil have. Kan man ikke fx. fransk så vælger man matematisk linie, og kan man ikke lide fx matematik vælger man sproglig. Dette bekræftes også når rektor her i slutningen af året læser op for hele skolen hvad de enkelte klasser er kommet op i. Er der en sproglig klasse som skal op i latin er der stor jamren og klagen, mens derimod kommer en sproglig klasse op i biologi eller naturfag er der jubel. Ligeledes med de matematiske klasser. De vil helst ikke op i hverken fysik eller matematik, men jubler hvis de er kommet op i fx engelsk.
Det er da tegn på at linieopdelingen ihvertfald ikke fungerer, da folk vælger deres linie af helt andre grunde.
Iøvrigt synes jeg også det er for ensporet at dele det så firkantet op i matematisk og sproglig linie. Det giver ikke ret mange frie tøjler og man er bundet til bestemte fag. Kan da bruge mig selv som eksempel. Jeg kan meget godt lide matematik, og har derfor af gode grunde valgt matematisk linie, men det betyder også at jeg skal have undervisning i fag som kemi og fysik, hvilket ikke lige er mig.
Så synes jeg bedre om den nye reform, hvor man har et fælles grundforløb og så kan man vælge sig ind på nogen fagpakker som så er mere nuancerede efter ens interesser, fremfor nu hvor det er det ene eller det andet.
For det første synes jeg ikke der er særlig stor forskel på de to linier, og man har stort set de samme muligheder som sproglig eller matematisk student.
Udover det, så bruger de fleste det heller ikke rigtigt. Efter hvad jeg sådan selv har fundet frem til, så vælger de fleste ikke linie efter hvad de gerne vil have, men efter hvad de IKKE vil have. Kan man ikke fx. fransk så vælger man matematisk linie, og kan man ikke lide fx matematik vælger man sproglig. Dette bekræftes også når rektor her i slutningen af året læser op for hele skolen hvad de enkelte klasser er kommet op i. Er der en sproglig klasse som skal op i latin er der stor jamren og klagen, mens derimod kommer en sproglig klasse op i biologi eller naturfag er der jubel. Ligeledes med de matematiske klasser. De vil helst ikke op i hverken fysik eller matematik, men jubler hvis de er kommet op i fx engelsk.
Det er da tegn på at linieopdelingen ihvertfald ikke fungerer, da folk vælger deres linie af helt andre grunde.
Iøvrigt synes jeg også det er for ensporet at dele det så firkantet op i matematisk og sproglig linie. Det giver ikke ret mange frie tøjler og man er bundet til bestemte fag. Kan da bruge mig selv som eksempel. Jeg kan meget godt lide matematik, og har derfor af gode grunde valgt matematisk linie, men det betyder også at jeg skal have undervisning i fag som kemi og fysik, hvilket ikke lige er mig.
Så synes jeg bedre om den nye reform, hvor man har et fælles grundforløb og så kan man vælge sig ind på nogen fagpakker som så er mere nuancerede efter ens interesser, fremfor nu hvor det er det ene eller det andet.
Svar #31
04. juni 2003 af Yasw (Slettet)
Er mig der har skrevet det ovenstående indlæg, men af en eller anden grund kom mit nick ikke med...
Tror ikke jeres loginsystem fungerer ordentlig med andre browsere end IE.
Tror ikke jeres loginsystem fungerer ordentlig med andre browsere end IE.
Svar #32
04. juni 2003 af Kaare (Slettet)
Yasw>>> Vi kan godt blive enige om at linjerne førhen ikke var optimale. Det er dog et meget dårligt arguemnt for at erstatte dem med en fælles linje som den vi ser nu at de var ret ens i forvejen. Hvis det bliver regnet som et problem fordi det ikke tillader særlig stor valgfrihed er det problem der da i endnu højere grad efter reformen. Så det ville da være klart en fordel med mere valgfrihed end den gamle tosprede inddeling gav men det er ikke en sådan valgfrihed det nye system lægger op til - der er bare ikke engang mulighed for den grove inddeling der var mulig før. Det optimale ville være hvis alle de fag som ikke belv regnet som nødvendige for alle blev gjort valgfrie således at det altså kun var de fag som sproglige og matematikere havde til fælles som var bundne. Nu er det rent faktisk de samme fag der regnes for obligatoriske men det er bare en så stor gruppe at der er endnu færre muligheder end før. Desuden er det da noget pjat at der stadig er tale om et relativt lille antal fagpakker i stedet for frie valg mellme fagene - en skole der opretter tre forskellige linjer har ikke bevæget sig særlig langt væk fra en todeling - ændringen er bare færre valg i den oprindelige inddeling. Der skal netop stadig opdeles i faggrupper og du kommer derfor stadig til at købe pakkeløsninger hvis du f.eks. gerne vil have matematik som du gav udtryk for men helst ikke ville ahve de andre fag der "følger med".
Det er en udbredt misforståelse at det skulle være et særligt problem at man vælger retning efter hvad man ikke vil i stedet for efter hvad man vil. Det er en retorisk forskel! Om jeg siger at jeg ikke har særlig lyst til noget men i hvert fald ikke har lyst til matematik eller om jeg siger at jeg har særlig lyst til matematik er fuldstændig uden betydning. Du kan kun tale om en rangordning af de forskellige fag for den enkelte - og der er det ligegyldigt om du sætter en positiv værdi på den ene gruppe fag eller en negativ værdi på den ande. Forholdet forbliver det samme. Mit umiddelbare bud på at det virker som om folk vælger fra i stedet for til (på trods af at dette er absolut ligegyldigt for valgets rigtighed) er at det ikke er sejt at være fagligt begejstret men snarere at være fagligt uengageret. Så når man overfor kammeraterne skal forsvare sit valg af linje sker det nok på baggrund af at man ikke kan lide alternativet snarere end at man kan lide det man har valgt.
Det er en udbredt misforståelse at det skulle være et særligt problem at man vælger retning efter hvad man ikke vil i stedet for efter hvad man vil. Det er en retorisk forskel! Om jeg siger at jeg ikke har særlig lyst til noget men i hvert fald ikke har lyst til matematik eller om jeg siger at jeg har særlig lyst til matematik er fuldstændig uden betydning. Du kan kun tale om en rangordning af de forskellige fag for den enkelte - og der er det ligegyldigt om du sætter en positiv værdi på den ene gruppe fag eller en negativ værdi på den ande. Forholdet forbliver det samme. Mit umiddelbare bud på at det virker som om folk vælger fra i stedet for til (på trods af at dette er absolut ligegyldigt for valgets rigtighed) er at det ikke er sejt at være fagligt begejstret men snarere at være fagligt uengageret. Så når man overfor kammeraterne skal forsvare sit valg af linje sker det nok på baggrund af at man ikke kan lide alternativet snarere end at man kan lide det man har valgt.
Svar #33
04. juni 2003 af MarieBS (Slettet)
Xabbu>> Jeg kan ikke helt forstå at du mener at musik, billedkunst og idræt bare skal spares væk. Godt nok er det, som du siger, de færreste uddannnelser der kræver at man har haft det, men det er da de fag der gør hverdagen lidt sjovere. Jeg kan godt lide at bruge hovedet, men jeg tror helt ærligt at de færreste ville kunne leve med at have 7-8 udpræget boglige timer hver dag. Desuden medvirker fagene jo til den almene dannelse og de er med til at sikre, at gymnasieeleverne ikke bliver de blege bogorme, som mange mistænker dem for at være, men også får øjnene op for nogle mere kreative udfoldelser.
Marie
Marie
Svar #34
04. juni 2003 af uniQue (Slettet)
jeg har ikke læst hele tråden, men alt i alt så er det meget godt, så er der færre der uddanner sig det vilde, så er "vi" vores generation, vi får større mulighed for arbejde:)!!!
Svar #35
05. juni 2003 af Kaare (Slettet)
Marie>>> Billedkunst kan jeg sagtens se det alment dannende formål i. Det er et spørgsmål om at opnår forståelse for en kulturel udtryksform. Jeg er lidt i tvivl med musik for på det c.niveau der er obligatorisk sker der vist ikke meget andet end at man synger et par sange og går hjem igen :~) Men okay... faget kunne måske blive alment dannende med en lidt mere teoretisk tilgangsvinkel. Men idræt kan jeg altså umuligt se det dannende i. Som du siger så er formålet at holde eleverne i form men jeg mener ikke at det kan være skolens opgave - det skal den enkelte nok selv vurdere nødvendigheden af og midlerne til. Idræt kunne jo eventuelt være valgfrit så de der mener det giver dem bedre koncentration i de andre timer kan vælge det til og andre kan bruge timerne på noget der interesserer dem. Det samme mener jeg egentlig god man kan sige om musik. Det er muligvis til en vis grad dannende men det er der også mange andre fag som der ikke er plads til der kunne være i langt højere grad. Så igen vil jeg da mene at det bør være valgfrit...
Svar #36
05. juni 2003 af SP anonym (Slettet)
det er jo de naturvidenskabelige der er mangel på, men jeg kan ikke forstå at der stadig er nogle der mener at det er vigtige at have biledkunst, musik osv end samfundsfag. (der er selvfølgeligt lidt samfundsfag i historie, men det giver jeg nu ikke meget dof)
Svar #37
05. juni 2003 af MarieBS (Slettet)
Kaare>> Du kan sikkert have ret i, at der er stor forskel på musikundervisningens lødighed. Det afhænger nok meget af læreren og hvad der generelt er tradition for på gymnasiet. Men jeg tror nu du har været uheldig, for i min klasse forgik det da noget mere seriøst, end det åbenbart har gjort i din. Vi lærte bl.a. noget om hvordan man udtrykker stemninger indenfor forskellige musikgenrer og dermed benytter musikken som kunstnerisk udtryksform. Desuden tror jeg da også at den lidt "lallede" del af det (sang og sammnespil), har et formål, idet det medvirker til at styrke sammneholdet i en sammensat gruppe. Det er sikkert også derfor den obligatoriske del ligger i 1.g...
Idræt, derimod, har du nok ret i ikke er yderligere horisontudvidende, men i betragtning af at en faretruende stor gruppe danskere får alt for lidt motion, synes jeg alligevel det er et fag der er værd at bevare. Stigende fedme og dårlig kondition ER et samfundsproblem, og derfor synes jeg også det er fornuftigt at forsøge at få som mange som muligt til at motionere en gang imellem. Om ikke andet, så de to timer om ugen... Og jeg vil nu holde fast i, at jeg i hvert fald finder det helt i orden med lidt adspredelse midt i al det teoretiske :-)
Idræt, derimod, har du nok ret i ikke er yderligere horisontudvidende, men i betragtning af at en faretruende stor gruppe danskere får alt for lidt motion, synes jeg alligevel det er et fag der er værd at bevare. Stigende fedme og dårlig kondition ER et samfundsproblem, og derfor synes jeg også det er fornuftigt at forsøge at få som mange som muligt til at motionere en gang imellem. Om ikke andet, så de to timer om ugen... Og jeg vil nu holde fast i, at jeg i hvert fald finder det helt i orden med lidt adspredelse midt i al det teoretiske :-)
Svar #38
05. juni 2003 af MarieBS (Slettet)
Qubi>> Okay, det vil jeg så godt give dig ret i. Det er simpelthen utrolig underligt at samfundsfag ikke at obligatorisk i gymnasiet. Efter min mening kunne man jo sætte det ind på olds plads ;-)
uniQue>> Jeg forstår ikke helt hvad du mener... Er det du siger, at hvis uddannelsen bliver rådnere, er der ikke så mange der gider tage den? Det kan da næppe være en fordel for nogen...
uniQue>> Jeg forstår ikke helt hvad du mener... Er det du siger, at hvis uddannelsen bliver rådnere, er der ikke så mange der gider tage den? Det kan da næppe være en fordel for nogen...
Svar #39
05. juni 2003 af Kaare (Slettet)
Marie>>> Ja der er nok stor forskel på de enkelte musiklærere for jeg tror de har rimeligt frie tøjler til at gøre lige prøcis hvad de har lyst til... jeg kan i hvert fald ikke genkende noget af det du skriver fra min musikundervisning :~) Men er musik ikke et fag i samme gruppe som f.eks. drama? Det er da sikkert enormt hyggelige fag at have og de kan sikkert også give eleverne noget med på vejen men at gøre dem obligatoriske synes jeg bare er lidt meget. Det må næsten være meningen at de obligatoriske fag enten skal være særlig vigtige for den almene dannelse eller studieegnetheden eller eventuelt at de er nødvendige for at få det fulde udbytte af andre fag. Så selvom musik (og idræt) måske tjener et formål har jeg svært ved at se hvordan de kan være obligatoriske. Hvis vi tilfeler obligatoriske pladser til sådan nogle fag bør vi da i hvert fald også gøre det til f.eks. drama, psykologi, filosofi og et b-niveau i samfundsfag. Det er der jo bare ikkke plads til så man må prioritere...
Qubi>>> Jeg tror altså ikke at man skaffer folk til dfe naturvidenskabelige studier ved at tvinge dem til at have naturvidenskabelige fag i gymnasiet. Hvis man helst ville have undgået de naturvidenskabelige gymnasiale fag er der nok en rimelig god chance for at man rent faktisk vælger ikke at studere noget naturvidenskabeligt efter gymnasiet når niveauet bliver mangedoblet :~)
Qubi>>> Jeg tror altså ikke at man skaffer folk til dfe naturvidenskabelige studier ved at tvinge dem til at have naturvidenskabelige fag i gymnasiet. Hvis man helst ville have undgået de naturvidenskabelige gymnasiale fag er der nok en rimelig god chance for at man rent faktisk vælger ikke at studere noget naturvidenskabeligt efter gymnasiet når niveauet bliver mangedoblet :~)
Svar #40
05. juni 2003 af SP anonym (Slettet)
Jeg vil evt. henvise til http://www.gymnasie-stafetten.dk hvor der gode diskussioner igang