Biologi

teori om osmose

07. december 2010 af studerende20 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej med jer .. jeg har lidt svært ved at samle det vigtigste teori omkring osmose  + diffusion og celle
Håber i kan se lidt på det..

Teori:

En celle består af en cellekerne og en cellemembran( samt en masse andre ting derudover).
Cellemembranen består hovedsagligt af fedtstoffer og proteiner. Fedstofferne er særligt fosforholdige fedtmolekyler (fosfolipider), som har en hydrofil(vandelskende) og en hydrofob(vandskydende) del. I et vandigt miljø vil cellemembranens dobbeltlag opstå af sig selv, fordi de hydrofobe dele vender ind mod hinanden, og de hydrofile dele vender mod vandfasen( henholdsvis mod cytoplasma og ud mod det omgivende miljø). Cellemembranen har som formål at styre hvad der kommer ind og ud af cellen og holde sammen på cellen samt skabe et indre miljø forskelligt fra omgivelserne. Man siger at cellemembranen er
semipermeabel, da den kun tillader små udladede molekyler som O2, CO2 og N2 i at trænge uhindret igennem membranen Dette skyldes membranens universelle opbygning. Fosfolipidmolekylerne er frit bevægelige(som overfladen på en sæbeboble) Afstanden mellem de enkelte molekyler er ganske lille..
Større molekyler og partikler med høj elektrisk ladning (ioner) har derimod sværere ved at trænge igennem cellemembranen(og kræver dermed en form for transportmekanisme)
 

Det, der driver molekylerne gennem cellemembranen, kaldes for diffusion, også forstået som molekylernes egenbevægelse. Diffusion er en følge af en fysik egenskab ved alle molekyler: De bevæger sig. Molekylerne bevæger sig afhængigt af temperaturen, hvilket betyder at jo højere temperaturen er des hurtigere bevæger de sig. Molekylernes størrelse spiller også en rolle i deres bevægelse, da jo mindre molekylerne er, des hurtigere bevægelse. Deres bevægelsesretning er tilfældig, hvilket fører til at molekylerne fordeler sig jævnt i omgivelserne ( fremgår tydeligt, når man ser på røgen fra en cigaret. Røgpartiklerne skubbes frem og tilbage og spredes efterhånden). Man siger også, at de bevæger sig ad en koncentrationgradient. Hvis der er mange
iltmolekyler udenfor en celle og få indenfor, vil iltmolekylerne bevæge sig ind i cellen ved difussion, så der på den måde er en lig høj koncentration over det hele. Denne proces sker uden brug af energi og er altså en passiv transport.
Osmose er vands evne til at udligne forskellene i stofkoncentrationer på hver side af en semipermeabel membran. Osmose sker når en celle er i et miljø hvor, koncentrationen af vand er forskellig fra cellens . Hvis en celle anbringes i et hypertonisk opløsning vil vandet diffundere ud af cellen for at udligne koncentrationsforskellen, hvis en celle derimod anbringes i et hypotonisk opløsning vil koncentrationen uden for cellen diffundere ind i cellen. Er opløsningen isotonisk, vil vandet både diffundere ind og ud af cellen
Bortset fra blodstrømningerne flyttes næsten alt vandet i kroppen ved hjælp af osmose.


Skriv et svar til: teori om osmose

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.