Biologi

Hvordan virker et immunforsvarer

27. december 2010 af lfe123 (Slettet) - Niveau: 8. klasse

Nogen der kan fortælle mig hvordan et immunforsvar virker. Jeg skriver en opgave om hvordan det virker men uden held, har entil videre ikke kunne finde noget


Brugbart svar (1)

Svar #1
27. december 2010 af LouieChristensen (Slettet)

Immunforsvaret er kroppens forsvar mod bakterier og virus.

Vi har millioner af hvideblodlegemer i vores krop, og de hjælper os mod uønsket celler..

Når en fremmed celle, for eksempel et virus, kommer ind i kroppen, vil de hvide blodlegemer angribe og forsøge at dræbe de fremmede celler, altså nedbryde dem hurtigst muligt..

Det kan ikke passe du ikke kan finde noget i bøger, på nettet, eller andre steder.. du må bare søge.. men det som er skrevet ovenfor er bare ved imunforsvaret er hovedsageligt.. du kunne søge på det medfødte imunforsvar eller noget om det adaptive imunforsvar..

Held og lykke, du spørger bare løs hvis du skal have hjælp(:


Svar #2
27. december 2010 af lfe123 (Slettet)

 INDTIL VIDERE ER DET GODT DET DU HAR SKREVET


Svar #3
27. december 2010 af lfe123 (Slettet)

 TAK


Brugbart svar (0)

Svar #4
27. december 2010 af LouieChristensen (Slettet)

Vil du have mere? haha ;)


Brugbart svar (1)

Svar #5
28. december 2010 af Kisser1983 (Slettet)

Der findes to former for immunforsvar. Det specifikke forsvar og det uspecifikke forsvar.

Vi bliver ramt af en influenza virus ved at opholde os med andre, der er blevet smittet eller har influenza. Influenzavirus er luftbåren. Efter et stykke tid begynder vores krop at virke svag. Vi har ondt i halsen og leddene, er blevet forkølet og har muligvis feber. Det er her vores immunforsvar arbejder på højtryk.
I første forsøg sætter det uspecifikke forsvar ind. Fagocytter (ædeceller) som findes overalt i kroppen føres via blod og lymfe til det sted hvor virus/bakterie er trængt ind. Der æder de infektionen. Fagocytter dræber de fleste af de infektioner vi får, men nogle bakterier og virus kan de ikke klare. Makrofagerne, som er en del af fagocytterne i det uspecifikke forsvar æder virus/bakterie hvorved der dannes antigener, som sætter sig på deres cellemembran. T-hjælpeceller ser disse antigener og sender besked til B-lymfocytter om at producere antistoffer, som er specifikke til antigenet. B-lymfocytter bliver ved denne aktivitet til plasmaceller og aktive. Andre B-lymfocytter bliver til hukommelsesceller og husker derfor denne virus og antigenet, hvorved ved systemet ved hvilket antistof der skal bruges imod denne virus i tilfælde af ny infektion. Mens disse celler arbejder, stiger vores temperatur da cellerne hurtigere kan danne antistof ved en højere temperatur. T-hjælpeceller aktiverer også T-dræberceller, som går ind og dræber vores egne celler som vira har overtaget og sat til at producere mere virus. T-dræberceller skal kontrolleres af T-hæmmerceller så de ikke dræber for mange af vores egne celler. Cellerne arbejder tæt sammen for at få bugt med denne form for virus.

Efter en uges tid har vores immunforsvar nedkæmpet denne virus, og vi kan nu frit bevæge os uden at risikere at få denne form for virus igen. Vores hukommelsesceller vil huske hvilket antistof der skal bruges hvis vi bliver smittet med den igen, og vi vil derfor ikke nå at mærke vi er blevet smittet.


Svar #6
29. december 2010 af lfe123 (Slettet)

 Tak


Brugbart svar (0)

Svar #7
30. december 2010 af louiseholstein (Slettet)

Prøv at finde en bog om mikrobiologi (f.eks. en grundbog for sygeplejerskestuderende)


Brugbart svar (0)

Svar #8
02. januar 2011 af Andeja (Slettet)

Woods understanding of Immunology er god!


Brugbart svar (0)

Svar #9
10. februar 2011 af One_Smash (Slettet)

Enhver mikroorganisme har nogle helt specifikke stoffer på overfladen. Disse stoffer er oftest proteiner, kulhydrater eller glykoproteiner. Overfladesstoffer bliver kaldt for antigener .
Immunforsvarscellerne består blandt andet af forskellige former for receptorer eller molekyler, som evner at binde sig til både egne og fremmede overfladestoffer. På denne måde finder immunforsvaret ud af, om det er stødt på raske kropsceller, fremmede mikroorganismer eller fremmedinficerede kropsceller.
Støder immunforsvaret på fremmede antigener igangsættes der en immunreaktion.
Hovedsageligt to molekyler er centrale for genkendelse af antigen og igangsættelse af den rigtige immunreaktion; nemlig MHC-molekylerne I og II.
MHC I udstiller antigener fra inficerede celler i kroppen – de fortæller altså noget om, hvad der foregår inde i cellerne.
MHC II udstiller antigener der cirkulerer i blod, lymfe- eller vævsvæske, og de fortæller derved, hvad der foregår uden for cellerne.
Når kroppen bliver vært for et antigen, sætter den immunprocesser i gang. Alle lymfocytter i kroppen har receptorer på overfladen, der gør, at de kan koble sig med et antigen. Når dette sker, deler lymfocytten sig til mange celler af samme slags, som matcher det pågældende antigen. Lymfocytterne kan deles op i T- og B-lymfocytter.
Hvis det uspecifikke immunforsvar ikke selv klarer et angreb fra en mikroorganisme, sker der en aktivering af det specifikke immunforsvar.
Først fagocyterer makrofagerne fx virus. Derefter, ved hjælp af MHC II-molekylerne udstilles der virusantigener, som kan bindes til en T-cellereceptor. Herefter deles T-hjælpecellerne som følge af en udskillelse af et signalstof fra makrofagerne. […]
Senere i forløbet bliver B-lymfocytterne aktiveret, og de bliver til enkelte B-huskeceller. Under delingen af B-lymfocytterne dannes mange plasmaceller, som producerer antistoffer mod antigenerne. Disse antistoffer sætter sig så på antigenerne på fremmedorganismen og ’paralyserer’ den herved. Makrofagerne fortærer så mikroorganismen og det bundne antistof.
T-dræbercellerne bliver aktiveret, og de dræber de inficerede celler, da T-dræbercellerne opdager det fremmede antigen på cellerne. De inficerede celler udstiller som sagt antigenerne gennem MHC I-molekylerne, og T-dræbercellernes cellereceptor binder med antigenet.

Når kroppen har gennemgået denne proces, er den immun over for det pågældende fx virus, fordi kroppen har dannet både B- og T-huskeceller mod virussets antigen. Så hvis kroppen igen møder dette antigen, dannes der hurtigt antistoffer, og vi undgår endnu et sygdomsforløb.
Ved vaccination indsprøjter man typisk en svækket form af den sygdomsfremkaldende organisme, man vaccinerer imod, og man får derved kroppen til at danne huskeceller.
 


Brugbart svar (0)

Svar #10
10. februar 2011 af One_Smash (Slettet)

Først nu ser jeg, det er et gammelt indlæg og 8. klasses niveau.. Men nu har du i hvert fald fået det i en ret så detaljeret udgave O_o


Skriv et svar til: Hvordan virker et immunforsvarer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.