Kemi

Kemi- spørgsmål

19. september 2015 af LouiseJense (Slettet) - Niveau: B-niveau

Nogen, der ville hjælpe mig de følgende spørgsmål? 

1) Hvordan er  t-RNA’ opbygget, hvor dannes det og hvad er dets funktion?

2) Hvad er anticodon?

 3)  Hvordan modificeres polypeptid kæderne?


Brugbart svar (0)

Svar #1
19. september 2015 af LubDub (Slettet)

1. og 2. tRNA-molekyler består af en relativt kort RNA-kæde, der er foldet sammen med korte dobbelthelixer i 3 (eller 4) hårnålestrukturer. 5’-enden og 3’-enden danner ligeledes en dobbelthelix. Molekylet beskrives ofte som en kløverbladsstruktur (der dog foldes i en L-formet struktur).

I den ene ende af den L-formede struktur, svarende til RNA-kædens 3’- ende, kobles den til den pågældende tRNA specifikke aminosyre, og i den anden ende, svarende til anticodon-løkken, findes den såkaldte anticodon, en trinukleotidsekvens, der danner baseparring med en komplementær trinukleotidsekvens, codonsekvensen, i en antiparallelt forløbende mRNA-kæde.

Sammenkoblingen mellem tRNA og aminosyre katalyseres af amino-acyl-tRNA syntetase, hvoraf der findes 20, en for hver af de 20 aminosyrer, der bruges ved proteinsyntesen. Hver af de 20 aminoacyl-tRNA syntetaser er således specifikke med hensyn til såvel den reagerende tRNA med sin specifikke anticodon-sekvens som den tilkoblede aminosyre.

tRNA dannes ved transkription

https://www.genome.gov/dmd/previews/85250_large.jpg


Brugbart svar (0)

Svar #2
19. september 2015 af LubDub (Slettet)

3. Vha. posttranslatoriske modifikationer:
Foldninger vha. chaperoner, svovlbrodannelse, glycosyleringer, hydroxyleringer, carboxyleringer m.fl.


Skriv et svar til: Kemi- spørgsmål

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.