Kemi
Side 2 - Polære og upolære stoffer
Svar #21
17. juni 2018 af Sveppalyf
Der står en masse om salte her:
http://www.studieportalen.dk/kompendier/kemi/atom/ioner/salte
Svar #22
17. juni 2018 af maria9310
Tusind tak!
Jeg skal redegøre for gærdingsreaktionen, men ved ikke helt hvad jeg skal skrive der? Er det måske noget du kender til??
Svar #23
17. juni 2018 af Sveppalyf
Gæringsprocesser generelt er processer hvor mikroorganismer under anaerobe forhold nedbryder organisk materiale.
Mon der tænkes på den reaktion hvor der bliver produceret ethanol?
C6H12O6 --> 2 C2H5OH + 2 CO2
Altså glukose bliver omdannet til ethanol og carbondioxid. Processen skal foregå uden tilførsel af ilt (ellers bliver det bare den almindelige respirationsligning hvor man får H2O og CO2 som produkter). Hvis du har lært om redoxreaktioner, kan du nævne at der er tale om en sådan (fordi C skifter oxidationstrin).
Svar #24
17. juni 2018 af maria9310
Ja, hov havde ikke lige set at hele spørgsmålet ikke var med, ja der bliver også spurgt om ethanols opbygning og forbrædning? :/
Svar #25
17. juni 2018 af maria9310
Vi fandt frem til i vores forsøg at for at ethanol kan brænde skal blandingen være på 40% ren ethanol, jeg ved ikke om det man skal fortælle?
Svar #26
17. juni 2018 af Sveppalyf
Det er et ethan-molekyle hvor et af H'erne er skiftet ud med OH.
Forbrænding af ethanol:
C2H5OH + 3 O2 --> 2 CO2 + 3 H2O
Du kan sikkert godt nævne jeres forsøg og resultatet med de 40%.
Svar #27
17. juni 2018 af maria9310
Okay, super tak!
Når jeg får spørgsmålet "forklar desuden hvad der forstås ved stofmængde og molarmasse"
kan jeg så skrive det her:
Stofmængde: den har enheden mol og angiver hvor mange atomer eller molekyler der er af et stof.
Molarmasse: Det er en betegnelse for gram per mol.
Men hvad er sammenhængen imellen de to størrelser?
Svar #28
17. juni 2018 af Sveppalyf
Du kan nævne at mol er et stykmål ligesom dusin og snese. 1 mol er lig med 6,022141*1023 stykker. Tallet kaldes Avogadros konstant NA og den præcise definition på 1 mol er:
1 mol = antallet af 12C-atomer i 12 g 12C
Jeg ved ikke om denne definition er en del af dit pensum, men den betyder at man nemt kan beregne molarmassen af et stof. Antallet af nukleoner (protoner og neutroner) i molekylet er nemlig lig med stoffets molarmasse i enheden g/mol.
Eksempel:
C2H5OH
Der er 2 C-atomer med hver 12 nukleoner. Der er 6 H-atomer med hver 1 nukleon. Der er 1 O-atom med 16 nukleoner. I alt er der 2*12 + 6 + 16 = 46 nukleoner. Og så har du at molarmassen af ethanol derfor er 46 g/mol.
Svar #29
17. juni 2018 af maria9310
Nej det har faktisk ikke været en del af mit pensum. Er det da sammenhængen mellem de to størrelser??
Svar #30
17. juni 2018 af Sveppalyf
Sammenhængen mellem stofmængde n og molarmasse M er:
M = m/n
hvor m er massen af stoffet.
Altså molarmassen er hvor mange g ét mol af stoffet vejer.
Svar #31
17. juni 2018 af maria9310
Okay, og sammenhængen mellem stofmængde, masse og molarmasse er vel:
Stofmængde og molarmasse: M = m/n
Masse og molarmasse: n = m/M
Stofmængde og molarmasse: m = n*M
Eller er jeg helt væk?
Svar #33
17. juni 2018 af maria9310
Super!
Ved du så hvordan alkaner er opbygget og deres navngivning?
Svar #34
17. juni 2018 af Sveppalyf
Alkaner er carbonhydrider hvori der kun indgår enkeltbindinger. Det er altså en kæde af C-atomer hvor der er to H-atomer på hvert C-atom plus et H-atom i hver ende. Dermed bliver den generelle formel:
CnH2n+2
De første ti hedder: methan, ethan, propan, butan, pentan, hexan, heptan, octan, nonan, decan
Navngivningen foregår efter proceduren:
1. Find den længste kæde (hovedkæden) og navngiv den (se tabel 1).
2. Find og navngiv sidekæder. Husk, at de ender på -yl fx methyl.
3. Hvis der er to ens sidekæder skrives di- foran fx dimethyl. Ved tre ens skrives tri- osv.
4. Nummerér C-atomerne i den længste kæde. De C-atomer, som sidekæderne er bundet til, skal have så lavt et nummer (placeringstal) som muligt.
5. Det endelige navn skrives således: placeringstal – sidekædenavn, hovedkædenavn.
6. Hvis der er flere forskellige sidekæder, skrives de i alfabetisk rækkefølge.
http://da.wikipedia.org/wiki/Alkan
http://isisa.systime.dk/fileadmin/filer/beskyttede_filer/WebHelp/VaerktojAlkaner.htm
Svar #36
17. juni 2018 af Sveppalyf
De bliver brugt som brændstof.
Benzin og diesel er en blanding af forskellige alkaner.
Naturgas, som man blandt andet bruger som brændstof på kraftværker, består hovedsageligt af metan.
Flaskegas, som bruges i lightere, komfurer, ukrudtsbrændere osv., er en blanding af propan og butan.
Svar #37
17. juni 2018 af maria9310
Nårh okay, mange tak!
Ved du hvad forbrændingsreaktioner af alkaner er?
Svar #38
17. juni 2018 af Sveppalyf
For eksempel fuldstændig forbrænding af metan:
CH4 + 2 O2 --> CO2 + 2 H2O
Altså at den pågældende alkan reagerer med O2 og bliver omdannet til CO2 og H2O.
Så kan du måske nævne at ved ufuldstændig forbrænding (hvor der er underskud af ilt), så vil der tillige være noget CO blandt slutprodukterne.
Svar #39
18. juni 2018 af maria9310
Okay tak!
Hvad forstås ved stoffers tilstandsformer? Hvad kan man ellers skrive udover at der er fast, flydende og gasform?