Kemi

Hvorfor kan primære alkoholer ikke oxideres til en keton?

22. april 2019 af Emilie50 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej

Hvorfor kan primære alkoholer ikke oxideres til en keton?


Brugbart svar (0)

Svar #1
22. april 2019 af AngelOneOne

Hej,

En keton er en C=O gruppe, hvor C-atomet er bundet til to ens (eller forskellige) radikaler. I en primær alkohol, sidder OH gruppen som sidste gruppe, og kan derfor ikke lave en keton (da den jo dermed kun er bundet til en radikal). Primære alkoholer kan oxideres til aldehyder eller carboxylsyrer, afhængig af hvilke forhold reaktionen foregår under.

Så - I primære alkoholer er C-atomet hvor OH gruppen sidder på, bundet til en anden radikal, og kan oxideres til aldehyder eller carboxylsyrer. I sekundære alkoholer er C-atomet hvor OH gruppen sidder på, bundet til to radikaler, og kan oxideres til ketoner. I tertiære alkoholer er C-atomet hvor OH gruppen sidder på, bundet til tre radikaler, og de kan ikke oxideres, da der ikke er noget H-atom bundet til C-atomet med OH gruppen.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Skriv et svar til: Hvorfor kan primære alkoholer ikke oxideres til en keton?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.