Matematik
Hvad betyder dette??
hej derinde sidder og laver opgave i samfundsfag. En figur viser konkurrenceevne og andel af befolkningen (i otte lande) i alderen 25-64 år med lang videregående uddannelse. Konkurrenceevnen (y-aksen)er opgjort på en skala fra 1 til 7 , hvor 7 viser den bedste konkurrenceevne, og x-aksen er opgjort i en skalla fra 0 til 50%= . Man kan på skemaet f.eks se at tyrkiet har en konkurrenceevne på 4,5 og andelen af 25-64årige der har en videregående uddannelse er 10%.Overordnet ses at jo større % andelen af 25-64 årige med videregående uddannelse er jo bedre er konkurrenceevnen, men det er ike gældende 100%. i tyskland er andelen med videregående uddannelse 23% og konkurrenceevnen ca 5,5, og i Canada er andelen med videregående uddannelse 47% og konkurrenceevnen ca 5,2
nederst på figuren er en formel hvor der står følgende :
y= 0,042x + 3,8849
R2= 0,5155
er der et kvikt hoved der kan forklare mig sammenhængen
eks hvis x er 10, eller 22
Svar #1
27. april 2013 af Andersen11 (Slettet)
Formlen y = 0,042x + 3,8849 angiver en lineær sammenhæng mellem x og y. Indsæt en værdi for x for at beregne den tilhørende værdi for y.
x = 10: y = 0,042·10 + 3,8849 = 0,42 + 3,8849 = 4,3049
Svar #2
27. april 2013 af sissasine (Slettet)
tusind tak:) men hvad betyder dette R2 = 0,5155 i denne sammenhæng ??
Svar #3
27. april 2013 af Andersen11 (Slettet)
#2
Det fortæller, at konstanterne a og b blev bestemt ved lineær regression, og at godheden R2 = 0,5155 af regressionen ikke er særlig god.
Svar #4
28. april 2013 af sissasine (Slettet)
Hej igen:) betyder det så at
ligningen y = 0,042x + 3,8849 = en lineær funktion , hvor 0,042 = a hældningen for linjen ,som angiver hvor meget y vokser når x vokser med 1. B= 3,8849 linjens skæring med 2. aksen (y-aksen).
x-aksen er opdelt i procent og angiver andelen af befolkningen (i otte lande) i alderen 25-64 år med lang videregående uddannelse.Y-aksen angiver landets konkurrenceevne i en skala fra 1 til 7 hvor 7 er bedst.
nederst på figuren står y = 0,042x + 3,8849 R2= 0,5155
på figuren er plottet en ret linie (tendenslinie)?? ind samt otte punkter der angiver hver af de otte landes procent andel vedr. lang vidergående uddannelse (x-aksen) og konkurrenceevne (y-aksen) kun to af punkterne ligger på linien, de resterende 6 ligger spredt over og under linien.
R2 = 0,5155 = forklaringsgraden som udtrykker hvor stor en del af variationen i den afhængige variabel y, der forklares af tendenslinien i den uafhængige variabel x. Jo mere spredt punkterne ligger i forhold til linjen, jo mere vil R2 nærme sig 0.???
R2 er 0,5155 og punkterne lidt spredt i forhold til linjen, betyder det så at tendenslinjen ( ligningen y= 0,042x + 3,8849) kan forklare 0,5155 % (52%) af variationerne og at de sidste 48 % må forklares ud fra andre forhold end tendenslinjen???.
Man kan f.eks sige, at variationen i x (procentdel af befolkning i x-land med videregående uddannelse)) kan forklare 0,5155 % (52%) af variationen i y (konkurrencevne ) og at 48% af variationen i
konkurrencevne må forklares ud fra andre faktorer end procentdel af befolkning med lang videregående uddannelse
Hvis dette er rigtigt ,håber jeg :) giver figuren i opgaven mig mening. For jeg har undret mig over at nogle af landene som har en større procentdel af personer i alderen 25-64 år med lang videregående uddannelse har en lavere konkurrenceevne end de lande der har en mindre procentdel af personer med lang videregående uddannelse. Og man må så ud fra ovenstående kunne konstatere at 48 % af variationen i konkurrencevnen skal forklares ud fra andre faktorer ( f. eks i Danmark har vi en høj skat, høje lønninger hvilket kan påvirke konkurrencen. .:)
PS tak for god hjælp til Andersen 11
Skriv et svar til: Hvad betyder dette??
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
