Kemi

Molvægt, masse m.m.

14. november 2007 af CapstarDKRush (Slettet)
Jeg er gået i stå i nedenstående opgaver og ønsker derfor hjælp:


Ved afbrænding af PVC-plast dannes bl.a. hydrogencholrid HCI. Massen af den dannede HCI udgør 58% af massen af
den afbrændte PVC. Et par gummistøvler vejer 2,10 kg. Heraf udgør PVC 95%.

a) Vis at massen af den dannede HCL ved afbrænding af gummistøvlerne er 1,16 kg.

b) Bestem molvægten for HCI, og beregn hvor mange mol
HCI der dannes ved afbrænding af gummistøvlerne.

I handelsvaren koncentreret saltsyre, HCI(aq), er saltsyrens koncentration 9,5 mol/L.

c) Hvor mange liter koncentreret saltsyre kan fremstilles ud fra den mængde HCI der dannes ved afbrænding af gummistøvlerne.


Tartrazin (E 102) er et citrongult farvestof, der ofte anvendes til at farve slik og sodavand. Formlen for Tartrazin er C16H9N4S2O9Na3.

a) Beregn molvægten for tartrezin.

Ifølge lægemiddelstyrelsens positivliste må indholdet af tartrazin i sodavand højst være 100 mg/L. I en sodavand (25 cl) måles koncentrationen af tartrazin til 0,00012 mol/L.

b) Beregn massen af tartrazin i 1 liter af denne sodavand og undersøg om den overholder kravet i positivlisten.

Brugbart svar (0)

Svar #1
14. november 2007 af Marie+Louise (Slettet)

Fortsat fra https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=423407


a) Gummistøvlerne indeholder 95% PVC, så m(PVC) = 2,1*0.95 kg.
Hvis massen af den dannede HCl udgør 58% af massen af den afbrændte PVC, så vil m(HCl) = 2,1*0.95*0.65 kg.

b) molvægt = molarmasse, så det er ikke så svært. Brug så n = m/M til at bestemmes stofmængden.

Ok, start med de to, så tager vi den derfra :)

Brugbart svar (0)

Svar #2
14. november 2007 af Marie+Louise (Slettet)

Hehe, fik ved en fejl indsat et forkert link. Her er det rigtige: https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=423407

Svar #3
14. november 2007 af CapstarDKRush (Slettet)

Jeg er stadig på bar bund

Svar #4
14. november 2007 af CapstarDKRush (Slettet)

Nej nu har jeg fundet frem til svarene:

a)
2,1*0,95*0,58 = 1.1571 kg = 1,16 kg

b)
Mv = (1,008)+(35,45) = 36,45800 g/mol
n = 1160/36,45800 = 31,8174338

Brugbart svar (0)

Svar #5
14. november 2007 af Marie+Louise (Slettet)

Jeps, det ser rigtigt ud, men husk enhed i den sidste.

Mangler du hjælp til de resterende?

Svar #6
14. november 2007 af CapstarDKRush (Slettet)

Ja jeg mangler hjælp til den opgave med tartrazin opgave b

Brugbart svar (0)

Svar #7
14. november 2007 af Marie+Louise (Slettet)

b) Find stofmængden ved c*V = n. Brug så m = m*n til at finde massen af tartrazin, omregn til mg. Dette er så indholdet i en liter, dvs. givet i mg/L. Sammenlign med grænseværdien på 100 mg/L.

Svar #8
14. november 2007 af CapstarDKRush (Slettet)

Dvs. at det skal se nogenlunde således ud:

c = 4*0,00012 = 0,00048 mol/L
V = 1 l
n = 0,00048*1 = 0,00048 mol
Mv = 534,38200 g/mol
m = 0,00048*534,38200 = 0,25650336 g

0,25650336*1000 = 256,50336 mg/L

Den overholder derfor ikke kravet i positivlisten

Brugbart svar (0)

Svar #9
14. november 2007 af Marie+Louise (Slettet)

Nej, for du har sådan set allerede koncentration givet i mol/L. I en 25 cL sodavand vil der så være 1/4*c.

Dvs. c = 0,00012 mol/L og n = 0,00012 mol.

Svar #10
14. november 2007 af CapstarDKRush (Slettet)

Så skal det se sådan ud:

c = 0,00012 mol/L
V = 1 l
n = 0,00012*1 = 0,00012 mol
Mv = 534,38200 g/mol
m = 0,00012*534,38200 = 0,06412584 g

0,06412584*1000 = 64,12584 mg/L

Den overholder derfor positivlistens krav

Brugbart svar (0)

Svar #11
14. november 2007 af Marie+Louise (Slettet)

Det ser fint ud. Har du fået lavet alle opgaverne nu?

Svar #12
14. november 2007 af CapstarDKRush (Slettet)

Ja nu er alle lavet. Mange tak for hjælpen!!!

Skriv et svar til: Molvægt, masse m.m.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.