Kemi

Simpelt puffersystem

18. november 2010 af Hazzelnødder (Slettet) - Niveau: C-niveau

Har lige et hurtigt spørgsmål, det gælder hvad pH er hvis man blander to stoffer sammen (syre og korresponderende basepar), og derefter tilsætter vand.

For eksempel:

0.1 mol HF   (pKs er 3,17)

0.1 mol F-

1000 mL vand

Jeg kan sagtens udregne hvad pH uden vandet, ved hjælp af formlen:

pH = pks + log(nB/nS) = 3.17

Har dog problemer når det gælder tilføjelse af vandet.

Alt hjælp er hjerteligt velkommen!


Brugbart svar (1)

Svar #1
18. november 2010 af badooo (Slettet)

Njaaaa, kan det nu passe, at man bruger stofmængder og ikke koncentrationer af hhv. syren og basen? Du bliver nødt til at vide hvor meget vand det hele er opløst i. F.eks kan du have én dråbe 0,1M syre og én dråbe 0,1M korresponderende base opløst i 1000 liter vand. Jeg tvivler på at pH er 3,17 i det tilfælde. :)

Dvs. du bliver nødt til at give et volumen af en art, før opgaven kan løses.


Svar #2
18. november 2010 af Hazzelnødder (Slettet)

Tak for dit svar!

og ja det har du vist ret i..

Hvad så hvis vi siger:

både:

0.1 mol HF

og:

0.1 mol NaF

puttes ned i:

1000 mL vand

Er det så muligt at udregne det?

Er ret sikker på at det er muligt at udregne det, har en opgave i bogen magen til, bare med andre stoffer/mængde af vand.


Brugbart svar (1)

Svar #3
18. november 2010 af badooo (Slettet)

Det er ikke så meget rumfanget af det, det skal hældes ned i, at jeg tænker på. Det er mere hvor mange liter eller mL af din syre og din base du vil benytte. Hvis du mener, at du har en klump fast stof svarende til 0,1 mol af din syre og en tilsvarende klump fast stof svarende til 0,1 mol af den korr. base, så kan du vel ud fra:

n = c*V <=> c = n/V beregne koncentrationen af hhv. syren og basen efter de er opløst i vandet. Dvs. du får:

csyre = 0,1mol / 1L = 0,1M

og

cbase = 0,1mol/1L = 0,1M

hvormed (ud fra dine oplysninger) pH = pKs + log([B]/[S]) = 3,17+log([0,1]/[0,1]) = 3,17

Så jo, i netop dét tilfælde med de koncentrationer og det rumfang passede dine egne udregninger. Men prøv evt. at regne igennem, hvor ændrer på hvor mange mol du har af syren. Eller evt. at du opløser de 2 klumper i 300mL vand.


Svar #4
18. november 2010 af Hazzelnødder (Slettet)

Tak for din hjælp, tror vist jeg har fundet ud af det nu.


Skriv et svar til: Simpelt puffersystem

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.