Kemi

Hvorfor har MgO større koge- og smeltepunkter end NaCl?

02. juni 2014 af rakulmaria (Slettet) - Niveau: C-niveau

Jeg står helt fast, og kan virkelig ikke forstå hvad grunden er, til at MgO har større koge- og smeltepunkt end NaCl. Er der nogen der kan hjælpe mig?? Dette er i forbindelse med en eksamie i Kemi på C-niveau.


Brugbart svar (1)

Svar #1
02. juni 2014 af mathon

MgO betår af to dobbeltladede ioner, mens NaCl består af to enkeltladede ioner.

Den elektriske Coulombtiltrækningskraft mellem ionerne er derfor noget større, hvorfor det kræver mere energi at fjerne Mg^{2+}fra O^{2-} end det kræver at fjerne Na^{+} fra Cl^{-}.


Svar #2
03. juni 2014 af rakulmaria (Slettet)

Tusind tak! Det fik mig i gang igen :-)

Hvis jeg forstår det rigtigt: Vil det så sige, at jo flere elektroner et atom slipper/optager, jo stærkere er bindingen? Er aluminiumnitrat så endu stærkere end MgO?


Brugbart svar (0)

Svar #3
03. juni 2014 af Heptan

#2 Smeltepunktet for MgO er 2853 grader celsius, men smeltepunktet for aluminiumnitrat er 66/73,9 grader celsius, så nej.

Aluminium nitrat består af ét stk aluminium ion og tre stk nitrationer, i modsætning til de andre som har forholdet 1:1

Fordelen ved magnesiumoxid er, at begge ioner har en ladning på +/- 2, mens nitrat kun har ladningen -1. Desuden er magnesiumoxid bygget op af et stærkt og jævnt simpel kubisk gitter


Brugbart svar (0)

Svar #4
03. juni 2014 af mathon

…så det stereokemiske har nok så stor betydning.


Brugbart svar (1)

Svar #5
03. juni 2014 af lasols (Slettet)

det med forudsigelse af smeltepunkter er generelt noget bras, det eneste man kan sige med sikkerhed er at et stof smelter når den termiske energi overskrider vibrationsenergien i det pågældende krystalgitter. der er dog rigtig mange ting der påvirker vibrationsenergien, gitertype, bindingslængder, ellektronegativitet, atomtype koordinationstal..... så good luck... 

generelt kan man sige at jo mere ionisk et stof er, jo højere smeltepunkt vil det have og noget der er mere ladet (2+ ) vil være "mere ionisk" end (1+), med denne argumentation burdte aluminiumnitrid AlN (3+ for Al og 3- for N) have et endnu højere smeltepunkt men det er ikke tilfældet dette skyldes at der selvom vi formelt har en ladning på 3 så er stoffet mindre ionisk (mere kovalent) ide ellektronegativitetsforskellen mellem Al og N er ca 1,4 mens mend både NaCl og MgO har sammenlignelige ellektronegativitetsforskelle på omkring 2,1 (højere betyder mere ionisk)

så hvis du bliver bedt om at kommentere på smeltepunkter så tænk på hvilken der har de højest ladede ioner og ellektronegativitet, men det vil i alle tilfælde være et gæt med mindre den ene ion i saltet er den samme i begge stoffer (har du enten de samme enten anioner eller kationer i begge salte, eller er elektrnegativitetsforskellen sammenlignelig kan du dog komme med rimeligt præcise bud) i har allerede været igennem et eksempel med sammenlignelig elektronegativitet (NaCl og MgO) så lad mig komme med det alternative eksempel

bliver du f.eks bedt om at vurdere om NaCl eller NaI har højest smeltepunkt (natrium er fælles i dem begge) vil ladningerne være det samme så idet NaI har lavere ellektronegativitetsforskel end NaCl (hhv 1,6 og 2,1) så vil NaCl være "mere ionisk" og dermed have højere smeltepunkt og det er også tilfældet  661 vs 801 grad


Skriv et svar til: Hvorfor har MgO større koge- og smeltepunkter end NaCl?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.