Hvordan holder molekyler sammen?

Hej.

Prøv at læse afsnittet om kovalente bindinger her: https://sciencelabs.dk/?page_id=1182

/Angel

#1

Hej.

Prøv at læse afsnittet om kovalente bindinger her: https://sciencelabs.dk/?page_id=1182

/Angel

Ja men hvordan holde de sig sammen? Hvordan kan jeg have et stykke is. Hvordan kan de være forbundet sammen. 

Hej,

Et stykke is, er en tilstandsform af vand - fast. Hvor vand i hanen er flydende, og vanddamp er en gas. Tilstandsformen har ikke noget med deres binding at gøre som sådan. Den definerer blot om stoffet er fast, flydende eller en gas ved en given temperatur og et givet tryk. 

En kovalent binding mellem to grundstoffer hænger sammen fordi de deler et eller flere elektronpar. De kommer til at ligne en ædelgas i deres yderste elektronskal, hvilket de gerne vil.

/Angel

#3

Hej,

Et stykke is, er en tilstandsform af vand - fast. Hvor vand i hanen er flydende, og vanddamp er en gas. Tilstandsformen har ikke noget med deres binding at gøre som sådan. Den definerer blot om stoffet er fast, flydende eller en gas ved en given temperatur og et givet tryk. 

En kovalent binding mellem to grundstoffer hænger sammen fordi de deler et eller flere elektronpar. De kommer til at ligne en ædelgas i deres yderste elektronskal, hvilket de gerne vil.

/Angel

ja men hvordan hænger de sammen. Hvorfor kan 2 H2O side sammen?

Man skelner mellem intermolekylære bindinger (de bindinger der holder selvstændige molekyler sammen) og intramolekylære bindinger (de bindinger der holder selve atomerne sammen i et molekyle).

De intramolekylære bindinger inddeles i ioniske, metalliske og kovalente bindinger. Dem kan man gå mere i dybden med, men det lyder som om du leder efter de intermolekylære.

De intermolekylære bindinger er netop forklaringen på, at MANGE vandmolekyler associeres med hinanden for at danne det vi makroskopisk kan se - altså vand fra hanen, isterninger osv (dette gælder selvfølgelig også alle andre molekyler end vand).
Der findes flere typer intermolekylære bindinger, som alle i bund og grund handler om polaritetsinteraktioner ml. molekylerne. De inddeles i: hydrogenbindinger, van der waalske bindinger (kaldes også london-bindinger), ion-dipol interaktioner og dipol-dipol interaktioner.
Du har sikkert hørt om hydrogenbindinger i skolen. De opstår fordi der er to polære gruppe, som fungere som hhv. hydrogenbindingsdonor (fx en -OH gruppe, eller bare O-H bindingen i vand) og en hydrogenbindingsacceptor (fx O'et i vand). Vand er et ekstremt polært molekyle og kan således hydrogenbinde i stor grad med sig selv (faktisk grunden til mange af vands egenskaber!), se billedet herunder:

Du skal så forestille dig, at MANGE MILLIARDER af molekyler går sammen via hydrogenbindinger for at danne bare fx den lille vanddråbe du kan se dryppe ud af vandhanen. Fx så lad os sige, at en vanddråbe har et volumen på 0.05 mL. Densiteten af vand er ca. 1 g/mL, så massen af én vanddråbe er 0.05 g, svarende til en stofmængde på:   0.05 g / 18.02 g/mol = 0.00277 mol. Vha. Avogadros konstant giver denne stofmængde altså:   0.00277 mol * 6.022*10²³ molekyler/mol = 1.67 * 10²¹ molekyler.
Altså i din lille vanddråbe er der omkring 1.67 * 10²¹ molekyler som holdes sammen af intermolekylære hydrogenbindinger! 

I bund og grund er svaret på dit spørgsmål, at enkelte molekyler associeres vha. intermolekylære bindinger for at danne de makroskopisk observerbare stoffer vi kan se med det blotte øje. Husk endelig, at for bare at se en lille krystal eller dråbe af et stof, kræver det flere milliarder af molekyler som går sammen via intermolekylære bindinger.