Kemi

Henry's konstant

17. november 2018 af uppsik (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hvis 50 mL af en vandig opløsning, som har et partialtryk af CO2 på 14,7 kPa, titreres med 3,118 mL 0,1 M NaOH kan Henry’s konstant  k’ beregnes til ...

Svaret er 2.36 kPa/mM, men hvordan kommer man frem til det? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
18. november 2018 af Sveppalyf

2 NaOH + CO2 → Na2CO3 + H2O

3,118 mL 0,1 M NaOH indeholder:

0,003118 L * 0,1 M = 0,0003118 mol NaOH

I følge reaktionsligningen reagerer 2 NaOH med 1 CO2, så stofmængden af CO2 i opløsningen før titreringen var:

½ * 0,0003118 mol = 0,0001559 mol

Der var 50 mL, så koncentrationen af CO2 i opløsningen var:

c = 0,0001559 mol / 0,050 L = 0,003118 M = 3,118 mM

Henrys lov:

P = k * c  <=>

k = P/c

Så vi har

k = 14,7 kPa / 3,118 mM = 4,71 kPa/mM


Svar #2
18. november 2018 af uppsik (Slettet)

Har prøvet at løse det på samme måde, men det giver stadig ikke det rigtige resultat. Som jeg før nævnte, skal det være 2.36 kPa

Brugbart svar (0)

Svar #3
18. november 2018 af Sveppalyf

Mon ikke dem der har lavet facitlisten har glemt at tage højde for at der indgår to NaOH i reaktionsligningen? Hvis man undlader at gange de 0,0003118 mol med en halv, så får man resultatet 2,36 kPa/mM. 


Skriv et svar til: Henry's konstant

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.