Kemi

HJÆLPP polære eller upolære bindinge !!!

26. august 2019 af Bygningsingeniør - Niveau: B-niveau

Hej SP

Er der nogen som kan hjælpe mig med følgende opgave :(

- Afgør om  N-H, P-H og C-H-bindingerne er polære eller upolære og hvorfor 

Mange Tak på forhånd!


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. august 2019 af AngelOneOne

Hej,

Du afgør om en binding er upolær kovalent, polær kovalent, eller er en ionbinding, ved at se på elektronegativitetsforskellen mellem de to atomer. Der er nogle regler for, hvornår man betegner bindingen som det ene eller det andet (eller det tredje). Både reglerne og de forskellige atomers elektronegativitet, kan du se her på Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Elektronegativitet

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Svar #2
26. august 2019 af Bygningsingeniør

#1

Hej,

Du afgør om en binding er upolær kovalent, polær kovalent, eller er en ionbinding, ved at se på elektronegativitetsforskellen mellem de to atomer. Der er nogle regler for, hvornår man betegner bindingen som det ene eller det andet (eller det tredje). Både reglerne og de forskellige atomers elektronegativitet, kan du se her på Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Elektronegativitet

/Angel

Tak for forklaring, men jeg forstår ikke hvordan det bliver med bindinger??


Brugbart svar (0)

Svar #3
27. august 2019 af AngelOneOne

Hej,

For at afgøre hvilken type binding et molekyle laver, trækker du elektronegativiteten af atomerne der indgår i molekylet fra hinanden. Et atoms elektronegativitet, beskriver hvor god atomet er til at "holde fast" i de delte elektronpar i kovalente bindinger. F.eks i vand H2O. Hydrogen har en elektronegativitet på 2,20 og oxygen en elektronegativitet på 3,44 jf. skemaert i Wikipediaartiklen. Hvis du trækker 2,20 fra 3,44 får du en forskel i elektronegativitet på 1,24. Hvis du så kigger i skemaet, kan du se, at forskellen ligger mellem 0,6 og 1,6. Bindingen i vand er dermed en polær kovalent binding og vandmolekylet er dermed polært. Forskellen i lektronegativitet, simpelt beskrevet, angiver hvor meget "tid" de delte elektroner befinder sig omkring det ene af atomerne der indgår i f.eks. vand. Jo større forskel, desto mere "tid" befinder elektronerne sig omkring stoffet med den højeste elektronegativitet. Det stof bliver dermed lidt negativt ladet det meste af tiden (hvor det atom med mindst elektronegativitet bliver lidt positivt ladet det meste af tiden). I vands tilfælde, bliver 'O' midten af molekylet altså lidt negativ, og 'H' enderne bliver lidt positive. Derfor er de polære, fordi molekylet ikke er elektrisk neutralt (det har en negativ midte og positive ender).

I forhold til ioner, så er elektronegativitetsforskellen mellem atomerne så stor, at en eller flere elektroner kun befinder sig om det ene atom - Det er derfor ioner er positive (har helt afgivet en eller flere elektroner), eller negative (har helt optaget en eller flere elektroner). I NaCl, er elektronegativitetsforskellen 3,16 (Cl) - 0,93 (Na) = 2,18 og jf. tabellen, så er det en ionbinding, hvilket betyder at en eller flere elektroner er blevet afgivet/optaget af de forskellige atomer som ionforbindelsen består af.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Skriv et svar til: HJÆLPP polære eller upolære bindinge !!!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.