Kemi

Spørgsmål om ioner og ionforbindelser, molekyler og kovalente bindinger, og mængdeberegninger

05. juli 2020 af Tippi123

Jeg SP.

Jeg har samlet en række spørgsmål, som jeg har haft, sammen fra forskellige emner, som jeg håber, jeg kan få svar på.

_______________________________________________________________________________________

Ioner og ionforbindelser:

Jeg ved, at ioner der fx ender med -id er negative.

1a) Hvad er kendetegnet så ved en ion, der ender på -um?

2a) Er exo- og endoterme reaktioner kun for opløsninger af salte?

3a) Den energi, der afgives ved en exo- eller optages ved en endoterm reaktion, hvad bruges det til?

4a) Hvad er forskellen på et iongitter, et atomgitter og et metalgitter? Er der nogle forskelle med hensyn til egenskaber?

Molekylder og kovanelte bindinger:

Jeg ved, at ioner bindes sammen grundet de tiltrækningskrafter, som der skabes i iongitteret, idet der er de her negative og positive ladninger for de forskellige ioner.

1b) Men hvordan bliver flere molekyler så bundet sammen til et stof? For i så fald, hvilke tiltrækningskræfter er der så tale om her? For molekyler bindes sammen ved hjælp af kovalente bindinger, da elektronerne for de forskellige atomer danner par, men deres landinger er negative, så jeg kan ikke se nogen "tiltrækning" mellem dem.

Så er der sprængingen af natriumchlroids iongitter. Fordi energifrigørelsen til omgivelserne ikke er nok til at vedligeholde dekomponeringen af natriumchlorid, så optager vandmolekylerne energi fra omgivelserne, hvilket er derfor, reaktionen så vil være en baldning af exo- og endoterm.

2b) Men hvorfor vil det ikke være nok for vandmolekylerne at at frigøre energi?

Så er der propylalkohol, der har den den kemiske formel: CH_3CH_2CH_2OH

3b) Det, jeg så er i tvivl om, er, hvorledes man så ikke bare har skrevet: C_3OH_8, altså samlet alle grundstofferne.

Mængdeberegninger:

1c) Hvad er ækvivalente mængder?

_______________________________________________________________________________________

Tak på forhånd


Brugbart svar (1)

Svar #1
06. juli 2020 af lass668c

1a) de vil for det meste være være positive ioner, men der kan være undtagelser

2a) nej exo- og endoterm gør sig gældene for alle typer af reaktioner.

3a) det bliver til varme og kan formindske aktiveringsenergien ved den endoterme reaktion

4a) ion gitteret er gitter i mellem ionforbindelser som NaCl. atomgitter er lige som et krystalgitter. et metal gitter er et gitter i mellem metalforbindelser. der er forskel på hvilke egenskaber de forskellige gitre har.

1b) det er intermolekylære kræfter du snakker om som dipol-dipol bindinger hvor en negativ ende af et molekyke binder sig til en positiv ende på et andet molekyle.

2b) vand afgiver hele tiden energi men det er bare ikke altid nok til bryde ion gitteret, men hvis du til føre varme brydes ion gitteret hurtigere.

3b) det er to forskellige måder at skrive det på, hvor den første viser strukturen med side grupperog funktionelle grupper og hvordan de sidder. bare for en bemærkning så er propanol's korte struktur formel: C3H7OH, så man angiver det er et alkohol

1c) ækvivalente mængder er hvor alle reaktanter bliver omdannet til produkt, så der ikke er noget tilbage


Brugbart svar (1)

Svar #2
06. juli 2020 af mathon

\small \small \begin{array}{lllll} \textup{Man skelner mellem}\\ \textup{tre hovedtyper}\\ \textup{af st\ae rke kemiske}\\ \textup{bindinger:}\\& \begin{array}{lllll}\hline \textup{Bindingstype}&\textup{Binding mellem}&\textup{Gittertype}&\textup{Eksempel}\\\hline &&\textup{Atomgitter}&SiO_2\,_{\textit{(s)}} &\\ \textup{Kovalent binding}&\textup{ikke-metal atomer}&\textup{Molekylgitter}&H_2O\,_{\textit{(s)}}\\\\ \textup{Ionbinding}&\textup{Metal og ikke-metal}&\textup{Iongitter}&NaCl\,_{\textit{(s)}}\\\\ \textup{Metalbinding}&\textup{Metalatomer}&\textup{Metalgitter}&Cu\,_{\textit{(s)}}\\\hline \end{array} \end{array}


Brugbart svar (1)

Svar #3
06. juli 2020 af mathon

\small \begin{array}{lllll} \textup{Molekyl-}\\ \textup{forbindelser:}\\& \begin{array}{lllll} \textup{I nogle stoffer er et antal ikke-metal atomer bundet sammen med}\\ \textup{kovalente bindinger i sm\aa\ enheder, som kaldes molekyler. Disse}\\ \textup{stoffer har lave smelte- og kogepunkter, fordi der kun virker \textbf{svage}}\\ \textit{intermolekyl\ae re bindinger }\textup{mellem molekylerne.} \end{array}\\\\ \textup{I atomgitter-}\\ \textup{forbindelser:}\\& \begin{array}{lllll} \textup{er atomerne bundet sammen med \textbf{st\ae rke} kovalente bindinger i en "uendelig"}\\ \textup{struktur, som forts\ae tter gennem hele krystallen.} \end{array}\\\\ \textup{Ion-}\\ \textup{forbindelser:}\\& \begin{array}{lllll} \textup{Er karakteriseret ved et \textit{koordinationstal}. Det er forholdet mellem ion-radierne}\\ \textup{der bestemmer koordinationstallet, som angiver, hvor mange negativt ladede}\\ \textup{ioner, der er bundet til en positivt ladet ion og omvendt (\textit{salte}). } \end{array} \end{array}


Brugbart svar (1)

Svar #4
06. juli 2020 af mathon

\small \small \begin{array}{lllll} \textup{I metal-}\\ \textup{binding:}\\& \begin{array}{lllll} \textup{er krystallen et sammenh\ae ngende system, som best\aa r af "uendelig" mange}\\ \textup{metalatomer, der er pakket t\ae t sammen i et \textit{metalgitter}. Metallet opfattes}\\ \textup{som fastsiddende metalioner, som bindes sammen af en elektronsky af f\ae lles, }\\ \textup{let bev\ae gelige elektroner.} \\& \textup{kilde:}\\& \textup{Helge Mygind} \end{array} \end{array}


Brugbart svar (1)

Svar #5
06. juli 2020 af mathon

\small \small \begin{array}{lllll} \textup{Propylalkohol:}\\& CH_3CH_2\mathbf{CH_2OH}\textup{ eller }C_2H_5\mathbf{CH_2OH}\textup{ fordi }CH_2OH\textup{ er en vigtig}\\& \textup{reaktiv gruppe (prim\ae r alkohol).} \end{array}


Brugbart svar (1)

Svar #6
06. juli 2020 af Eksperimentalfysikeren

#1, 4a. Et iongitter er også et krystalgitter.

De nævnte gitre er alle krystalgitre.

I atomgitteret er bindingerne kovalente bindinger, som nævnt i #3. Det bevirker, at elektronerne, der hører til atomernes ydre skal alle er bundet til deres plads. Derfor er disse krystaller normalt elektriske isolatorer. Urenheder kan give anledning til elektrisk ledning. Dette udnyttes i halvledeteknologien, hvor man styrer de elektriske egenskaber ved hjælp af små velvalgte urenheder i halvlederne.

Iongitre indeholde positive og negative ioner, der holdes sammen af de elektriske kræfter mellem ionerne. Elektronerne er her bundet til ionerne, så krystallerne er normalt elektriske isolatorer.

Metalgitre består af positive metalioner, der er fastsiddende i gitterpositionerne. De overskydende elektroner danner en elektrunsky, det strækker sig over hele krystallen. Da disse elektroner ikke er bundet til bestemte atomer, har metalkrystaller normalt høj elektrisk ledningsevne. Elektronernes bevægelighed i krystallen er dog påvirket af krystallens struktur, hvilket giver forskel i ledningsevnen.

En interessant ting er, at elektronerne har betydning for varmeledningsevnen i metaller. Der gælder for en del metaller, at varmeledningsevnen er proportional med den elektriske ledningsevne. Proportionalitetskonstanten er sammensat af naturkonstanter (jeg husker ikke hvilke).

Kovalente bindinger er stærke bindinger. Derfor er atomgitre stærke. Det gælder f.eks. diamant, der er kulstof i et atomgitter. Knap så stærke eksempler er SiO2 og CSi, der begge har atomgitre.

Et gitter, der ikke passer ind i det foregående er grafitgitteret. Grafit består af lag af kulstofatomer, hvor hvert lag et 1 atom tykt og atomerne er bundet sammen med kovalente bindinger. Atomerne ligger som sekskantede ringe, så hvert atom er bundet til 2 andre atomer. Det bevirker, at der erelektroner i overskud til bindingerne. Disse elektroner danner en elektronsky ligesom elektronerne i et metalgitter. Derved bindes lagene sammen. Grafit er en elektrisk leder.


Skriv et svar til: Spørgsmål om ioner og ionforbindelser, molekyler og kovalente bindinger, og mængdeberegninger

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.