Kemi

De forskellige måder at opskrive titreringsreaktioner?

10. december 2021 af spørgsmål12 - Niveau: B-niveau

hej jeg har fået et spørgsmål der siger at der er forskellige måder at opskriver titreringsreaktioner, og så at jeg skal opskrive en og vælge mit favorit, kan nogen hjælpe mig? jeg ved ikke hvilke titreringsreaktioner der er og hvilken er så bedst?

sådan lyder spørgsmålet:

Vedhæftet fil: Billede1.png

Brugbart svar (0)

Svar #1
10. december 2021 af AngelOneOne

Hej,

Jeg tror det der menes er de forskellge måder at opskrive en syre-base-titreringsreaktion på.

Der er måden hvor syren betegnes som S, og dens korresponderende base kaldes for B. Så bliver bruttoreaktionsskemaet:

S_{(aq)}+OH_{(aq)}^{-}\rightarrow B_{(aq)}+H_{2}O_{(l)}

En alternativ måde at opskrive en syre-basereaktion på er, at tage udgangspunkti at syren S, allerde er blevet omdannet til H3O+ inden basen tilsættes. Hvis man gør det, bliver bruttoreaktionsskemaet:

H_{3}O_{(aq)}^{+}+OH_{(aq)}^{-}\rightarrow H_{2}O_{(l)}+H_{2}O_{(l)}

Den sidste måde er, at opskrive selve reaktionsskemaet for den syre og base der reagerer under titreringen, f.eks. saltsyre og natriumhydroxid/svovlsyre og natriumhydroxid:

HCl_{(aq)}+NaOH_{(aq)}\rightarrow NaCl_{(aq)}+H_{2}O_{(l)}
H_{2}SO_{4(aq)}+2NaOH_{(aq)}\rightarrow Na_{2}SO_{4(aq)}+2H_{2}O_{(l)}

De sidstnævnte kan også opstilles på ionform:

H_{(aq)}^{+}+Cl_{(aq)}^{-}+Na_{(aq)}^{+}+OH_{(aq)}^{-}\rightarrow Na_{(aq)}^{+}+Cl_{(aq)}^{-}+H_{2}O_{(l)}
2H_{(aq)}^{+}+SO_{4(aq)}^{2-}+2Na_{(aq)}^{+}+2OH_{(aq)}^{-}\rightarrow 2Na_{(aq)}^{+}+SO_{4(aq)}^{2-}+2H_{2}O_{(l)}

Hvilken der er bedst afhænger jo af formålet. Ønsker du blot at vise at det er en syre-base reaktion, kan du bruge både den første og anden, men ønsker du at vise en reaktion mellem en specifik syre og base, skal du vælge den tredje. Skal du bruge reaktionen til at vise forholdet mellem syren og basen (molforholdet mellem syre og base), og måske også lave beregninger ud fra reaktionen, skal du også bruge den tredje.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Skriv et svar til: De forskellige måder at opskrive titreringsreaktioner?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.