Kemi

Hjælp til at beregne osmotisk tryk

13. august 2019 af Lara45 - Niveau: B-niveau

Er der nogle der kan hjælpe med nedenstående opgave?

Det osmotiske tryk i isotont saltvand (0,15 M NaCl opløsning) ved 20° C er

Svarmuligheder: 

A) 5,2 atm.
B) 6,0 atm.
C) 7,2 atm.
D) 8,0 atm.
E) 8,5 atm

Hvad gør jeg forkert i min beregning?

\pi =0,08206 atm/(mol*K)*293K*0,15 M


Brugbart svar (1)

Svar #1
13. august 2019 af mathon

                             \small \small \small \begin{array}{lllll} &c_{osmo}(NaCl)=2\cdot c(NaCl)\\\\ &R=0.08206\; \frac{atm\cdot L}{mol\cdot K} \end{array}

jvf. https://www.studieportalen.dk/forums/thread.aspx?id=1904877


Brugbart svar (1)

Svar #2
13. august 2019 af Sveppalyf

Den koncentration du skal indsætte i den formel er koncentrationen af opløste partikler (dvs. molekyler og ioner). Da ét NaCl-molekyle dissocierer til to ioner (Na+ og Cl-), skal du indsætte koncentrationen 2*0,15M.

π = 0,08206 atm/(mol*K) * 293 K * 2 * 0,15 M = 7,2 atm


Svar #3
13. august 2019 af Lara45

#1, #2 Tusind tak. Det giver mening nu. 

Jeg sidder med en anden opgave. Er der nogle der kan forklare mig hvordan jeg løser nedenstående?

Antallet af mol C6H12O6, der skal bruges for at fremstille 3,50 L af en 5,00 % (w/v) opløsning, er…..

Jeg har beregenet og C6H12O6 fået 180,156, men jeg ved om det er noget som jeg kan bruge til noget i denne opgave.

Svarmuligheder:

A) 0,2775 mol.
B) 0,0971 mol.
C) 0,0277 mol.
D) 0,9714 mol.
E) 0,0097 mol.

På forhånd tak


Brugbart svar (2)

Svar #4
13. august 2019 af Sveppalyf

(w/v) betyder "weight over volumen" og skal forstås som massen af det opløste stof divideret med rumfanget af opløsningen. Enhederne skal være kg/L eller g/mL. Så vi har

m(C6H12O6) / 3500mL = 0,0500  <=>

m(C6H12O6) = 175g

Dette skal vi omregne til mol. Molvægten af C6H12O6 er 180,156 g/mol, så vi finder

n(C6H12O6) = 175g / 180,156g/mol = 0,971 mol


Svar #5
13. august 2019 af Lara45

#4 Tusind tak, men hvordan fik du 175 g?


Brugbart svar (1)

Svar #6
13. august 2019 af Sveppalyf

Den søgte masse (i gram) divideret med 3500mL skal give 5,00%. Så jeg opstiller ligningen

m(C6H12O6) / 3500 = 0,0500

og så isolerer jeg m(C6H12O6) ved at gange med 3500 på begge sider:

m(C6H12O6) = 0,0500 * 3500 = 175 g


Skriv et svar til: Hjælp til at beregne osmotisk tryk

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.