Fysik

Hvad betaler man for ved elektricitet

04. juli 2013 af Lakana (Slettet)

Jeg ved, at stikkkontakterne leverer en spændingsforskel, dvs. hvor meget energi den er i stand til at omdanne pr. enhed ladning.

Men hvis strømmen målt i ampere løber hele vejen rundt i et elektrisk kredsløb, så er der jo ikke gået nogen ladninger tabt? Men jeg betaler DONG for mit energiforbrug. Hvad er det præcist jeg betaler for? Betaler jeg for, at de stiller en spænding til rådighed, og så er det mest fair, hvis folk, der har meget brug for strøm betaler mere, eller mister DONG noget for hver gang jeg bruger strøm? Jeg forstår ikke helt, hvad der går tabt. Jeg ved, at en høj modstand vil forværre strømstyrken. Hvornår er det gavnligt at have en stor modstand? Kan man ikke lave alle elektriske komponenter med så lav en modstand som muligt?


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. juli 2013 af peter lind

Du betaler for den energi, som dem tilsluttende enhed for eks en PC eller elkoger bruger. Der er ikke tale om at en ladning går tabt. Der er en ladning, der gennemløber en spændningsforskel. Effekten er strømstyrke ganget med spændningforskel. Ganger du det med den tid apparatet har kørt får du den brugte energi. Der skal ikke bare bruges så høj energi som mulig. Hvis du bruger for meget energi ødelægges apparatet eller en sikring ryger. Du vil for eks. heller ikke have at en radio spiller så højt at din trommehinde sprænger 


Brugbart svar (1)

Svar #2
04. juli 2013 af hesch (Slettet)

#0: Du betaler for den forbrugte aktive energi = spænding * strøm * tid = V * A * T * cos φ= kWt.

V * A  giver den tilsyneladende effekt, men der er en vis fasedrejning mellem strøm og spænding. Din elmåler kompenserer for  dette og måler effekten V*A*cos φ.

Hvid du belaster din stikkontakt med en kondensator, vil φ blive = 90º, og derfor cos φ = 0, så her betaler du ingenting. Der er her tale om det der kaldes reaktiv effekt. Det samme gælder en ideel spole som belastning.

Så det du betaler for, er det antal HK som elværket må levere, for at opfylde dit behov over tid.

Hertil kommer så et væld af CO2-afgifter, osv.

 


Brugbart svar (0)

Svar #3
04. juli 2013 af mette48

#2 du er meget dårlig til at svare i et neveau som passer til det niveau spørgeren selv angiver at være på.

I dette tilfælde er det ikke relevant at nævne tilsyneladende effekt eller fasedrejning. Det gør bare spørgeren endnu mere forvirret.

En beskrivelse af hvad forbruget afhænger af vil være fornuftig her. Det har spørgeren chance for at forstå eller i det mindste akseptere.

Bare fordi man selv har en uddannelse, behøver man ikke at foregive at alt behøver at blive beskrevet på et avanceret niveau. Det er nok vigtigere at holde sig til et for spørgeren brugeligt niveau, som #1 gør i sit indlæg.


Brugbart svar (0)

Svar #4
05. juli 2013 af hesch (Slettet)

#3: Spørgeren angiver sit niveau som STX, og er 24 år, så jeg formoder at 3. g er overstået.

#2 omhandler volt*ampere*tid = energi  og så en sjat fasedrejning.

Jeg er ikke den eneste du har irettesat, med din belæring om hvad du finder det faglige niveau for acceptabelt. Jeg mener, at som 24-årig bør man kunne svare for sig selv uden din hjælp.

Siden hvornår er du blevet overdommer ?


Brugbart svar (0)

Svar #5
05. juli 2013 af NejTilSvampe

Selv hvis spørgeren ikke selv kan forstå svaret fuldt ud, så kan nogle af de mennesker der finder tråden senere vha. søgefunktionen.


Brugbart svar (0)

Svar #6
05. juli 2013 af mathon


Brugbart svar (0)

Svar #7
05. juli 2013 af mathon

Nu er det jo altid nemt at "gøre sig klog" på andres bekostning,
efter at have haft lejlighed til at gennemlæse disse andres disput og
sværdslag.

Sådan bør nedenstående imidlertid ikke opfattes.
Læs det som et ærligt forsøg på at kommunikere noget fysisk/matematisk
kompliceret i et delvis ikke-fysikkyndigt sprog:


Brugbart svar (2)

Svar #8
05. juli 2013 af Eksperimentalfysikeren

#0

Forestil dig en vandmølle. Der kommer vand løbende i stor højde, det løber ned over hjulet, som drejes rundt, og det løber væk i lav højde.

Højden svarer til spændingsforskellen, vandstrømmen til den elektriske strøm. Vandet bliver ikke væk, men på vejen ned omsættes noget af dets potentielle energi til arbejde i vandmøllen. Tilsvarende kan del elektriske strøm udføre et arbejde på vej gennem spændingsfaldet.

Normalt får vandet sin potentielle energi fra naturfænomener, men de er ikke noget i vejen for, at man på et egnet sted anbringer en pumpe, der kan pumpe vandet fra det lave niveau til det høje, så man på den måde kan sende energie fra et sted til et andet. Det virker, men er upraktisk. Vandmøllens ejer skulle i så fald betale ejeren af pumpen for at pumpe vandet op. På tilsvarende vis skal DONG have betaling for at "pumpe" elektriciteten gennem systemet.

 


Brugbart svar (0)

Svar #9
06. juli 2013 af hesch (Slettet)

#8  Kommentar:  Så vidt jeg er orienteret anvendes princippet med at pumpe vand tilbage i et vandreservoir, bl.a. i Norge. Ganske vist ikke i forbindelse med vandmøller, men i forbindelse med vandkraftværker, altså med lukkede vandrør og dermed højtryksturbiner.

Jeg kender ikke ikke virkningsgraden ved en sådan manøvre, men vil gætte på at den ligger omkring 60-70%. Princippet ville med fordel kunne anvendes hvor en nærliggende vindmøllepark periodevis havde et overskud af elproduktion i lokalområdet, og hvor dette så anvendtes til opfyldning af vandreservoiret.


Skriv et svar til: Hvad betaler man for ved elektricitet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.