energi

#0: Du kan ikke spørge, som du gør.

Når bolden er hævet 2 meter over jorden, så besidder bolden en hvis mængde potentiel energi. Denne energi omdannes til kinetisk energi under faldet, og ved jordoverfladen er al den potentielle energi blevet til kinetisk energi.

Når bolden hopper op igen er der en omdannelse af kinetisk energi til potentiel energi.

Vel at mærke kun hvis man har valgt jordoverfladen som nulpunkt for den potentielle energi.

#2: Det er et ganske naturligt valg at gøre. =)

Anyway, så er det altid kun differens i potentiel energi, der er vigtig, så nulpunktet er ligemeget.

tusind tak .. super godt forklaret.. hvordan beregner man så, hvor meget energi der går tabt per gang bolden rammer jorden? :D

 og accelerer bolden i faldet? .. hvordan finder man ud af det?

#4: Hvilke antagelser laver du? Regnes der med luftmodstand eller ej?

#5: Ja, den accelererer - uden luftmodstand er der konstant resulterende kraft.

Du kan beregne Epot hver gang bolden er i en top og sammenligne værdierne, forskellen fra gang til gang er den mængde energi der er gået tabt.

Tusind tak for den gode hjælp.. hvordan kan det egentlig være at der går energi tabt når bolden rammer jorden?  ;) 

#8: I den helt ideelle situation gør der heller ikke.

I virkeligheden handler det om, at stødet med jordoverfladen ikke er fuldstændig elastisk.

Noget af energien omdannes til varme når bolden rammer gulvet.

 Hvordan kan man beregne den energi der i form af varme afgives til jorden? 

 Og hvad er årsagen til at tyngdeaccelerationen, g, (9,82m/s) indgår i følgende formler: ?

1) Epot = m * g * h

2) Ekin = m * g * s