Fysik

Bearbejdning af et forsøg

29. november 2008 af Tnuggi (Slettet)

Halløjsa :)

Jeg er mit i et efterbehandle et forsøg og er nu helt gået i stå. Sagen er den, at jeg gerne vil eftervise afstandskvadratloven. Ud fra mit forsøg har jeg fundet ud af, at afstanden som funktion af henfald kan beskrives ved en potensfunktion. Funktionen har jeg så fået skrevet om til:

f(x)=k * 1/x^2

Hvordan forklare jeg lige, at jeg nu har eftervist afstandskvadratloven som jo lyder:

I = I_o * a_o^2/r^2

Hvor I_o er intensiteten i afstanden a_o og I er intensiteten i afstanden r.

Det er ikke sammenhængen mellem hendfald og intensitet, der forvirrer mig, men jeg kan ikke helt gennemskue, hvad mit x står for (altså hvilken en af afstandene) og hvad konstanten dermed indeholder.

Håber, at der er en, der kan hjælpe :).


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. november 2008 af Jerslev

#0: Hvad har du målt i forsøget?

- - -

mvh

Jerslev


Svar #2
29. november 2008 af Tnuggi (Slettet)

Jeg har målt afstanden og tælletal... På min graf har jeg så afstanden ud af x-aksen og de korrigerede tælletal op ad y-aksen


Brugbart svar (0)

Svar #3
29. november 2008 af Jerslev

#2: Hvilken slags kurve har du så fittet dine data til?

- - -

mvh

Jerslev


Svar #4
29. november 2008 af Tnuggi (Slettet)

Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener... Men jeg har lavet en (afstand,tælletal)-graf, hvor jeg så har lavet en potensfunktion


Brugbart svar (0)

Svar #5
29. november 2008 af Jerslev

#4: Okay. Størrelsen a_0 og I_0 normerer din funktion. Det vil sige, at du kan vælge et punkt, eksempelvis 1m væk fra din kilde og sætte I_0 til at være aktiviteten i denne afstand. Herefter skal du blot være opmærksom på, at går man tættere på kilden vil aktiviteten blive større end I_0 og går man længere væk bliver den mindre.

- - -

mvh

Jerslev


Skriv et svar til: Bearbejdning af et forsøg

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.